Værd at vide om halalkød.

Debatten om halalkød har bølget frem og tilbage i mange år. Slagterier og fødevare-organisationer har gentagne gange påstået at der intet galt er med dansk halalkød. Budskabet fra Landbrug & Fødevarer, slagteriorganisationerne og Dyrenes beskyttelse havde virket mere oprigtigt, hvis det ikke havde været omgærdet af en del hemmeligheder og at flere lovændinger har været nødvendige, for at ændre de procedurer som organisationerne ellers i mange år havde påstået var helt problemfri.

Vi prøver at gå emnet igennem i detaljer, med links til at underbyggede de forskellige sider af emnet. Vi holder os til halalslagtet kød, da det jo siden 2014 har været forbudt at foretage den jødiske schæchtning i Danmark. Men vi vil gerne understrege, at vi arbejder på at afdække hvor stor en del af importeret kød i danske kølediske, der stammer fra den del af kreaturer der er schæchtet, men hvor kødet ikke er kosher.

Slagtemetode.
Her bliver vi først nødt til at dele dette afsnit op i to. I Danmark halalslagter man med en slags bedøvelse før halssnittet – kaldet semihalalslagtning, men meget af det importerede kød er slagtet helt uden bedøvelse. Det kalder vi ægte halalslagtning.

Ægte halalslagtning.
Det er hævet over enhver tvivl, at slagtning uden bedøvelse er dyremishandling. Også selv om imamer prædiker andet. De rapporter muslimer påstår at have, som skulle retfærdiggøre slagtning uden bedøvelse, er blevet afvist flere gange af moderne veterinærer, senest af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Slagtning helt uden bedøvelse, uanset om man kalder det halal eller schæchtning er heldigvis forbudt i Danmark nu. Men rigtigt mange forbrugere er ikke klar over, at det kød man finder i køledisken kan være slagtet på denne barbariske måde. Her taler vi ikke kun om kød fra Sydafrika, eller Sydamerika. Kød fra England og mange andre europæiske lande slagtes også helt uden bedøvelse, og dette kød er oftest ikke mærket med at det er halalslagtet. Muslimske og Jødiske organisationer ønsker at vi genindfører denne barbariske slagtemetode. Så ved at købe det danske semihalalslagtede kød, støtter du inddirekte de organisationer der arbejder på at genindføre halalslagtning uden bedøvelse i Danmark.

Semihalal (Dansk halal)
Danske fødevareproducenter, har sammen med fødevareorganisationerne i mange år sagt, at der absolut intet problem var med halalslagtning i Danmark. Vi har i mange år gjort opmærksom på at der er store problemer med semihalalslagtning, især pga. den metode man bedøver kreaturer på. Vi har lavet en note om emnet tidligere. Bedøvelsesmetoden har alt for stor fejlmargen, som den veterinære rapport fra EU også slog fast. For mange dyr vågnede op under selve slagtningen og nogle halalslagterier brugte cashknockeren gentagne gang på samme dyr, med store lidelser for dyrene til følge. Selv om de ovennævnte organisationer påstod at alt var i skønneste orden, ændrede man alligevel Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr. Man valgte endda at gå baglæns i forhold til dyrevelfærd. Hvor man hidtil har haft den holdning at man skal undgå at fiksere dyr i forbindelse med slagtning, er det nu et krav for at halalslagte at dyrene fikseres.
Så argumentet med at man fravælger halalslagtet kød af hensyn til dyrevelfærd, er stadigt validt – Om ikke andet, skal man jo være opmærksom på at hvis man køber dansk halalkød, støtter man op om en organisation der arbejder på at indføre den ægte halal i Danmark, og så kan man vel næppe påstå at man har tænker på dyrevelfærd.

Fjerkræ
Kyllinger semihalalslagtes også i Danmark. Slagterierne og fødevareorganisationerne vil gerne have os til at tro, at alt fjerkræ stort set er halalslagtet i Danmark. Sandheden er en anden. Flere og flere kyllinger i Danmark er ikke halalslagtet. Desuden er Danmarks eksport af halalslagtede kyllinger faldet, mens importen af ikke-halalslagtede kyllinger er steget.
Også her melder fødevareorganisationer og slagterier ud, at der absolut ingen problemer er i denne slagtemetode. Sandheden er dog en anden. Halalorganisationernes krav om bedøvelsesmetoder fastholder den danske fjerkræproduktion i forældede bedøvelsesmetoder.
En metode som EU for mange år siden har krævet udfaset,
Det er samtidig lidt underholdende at læse på Islamisk Kulturcenters facebookside, at mange muslimer slet ikke anerkender den danske semihalalslagtning som værende halal.

Halalgebyrer.
Det er nok det mest uigennemskuelige emne i denne debat. Alene det, at halal-organisationerne er fritaget for at aflægge regnskab og betale moms og skat virker underligt på alle andre der driver forretning i Danmark. Vi spurgte den tidligere Fødevareminister om halalgebyrernes størrelse. Han sendte spørgsmålet videre til Fødevarestyrelsen, som efter en del overvejen, meddelte os, at beløbet var hemmeligt “af konkurrencehensyn”
De beløb som firmaer oplyser er lidt flydende. Rose fortæller at de, alt inkl. ikke betaler mere end en krone pr. ton kyllingekød. Danpo og Danish Crown er stort set enige om at de bruger ca. 100.000 kr om året, men ønsker dog ikke at uddybe eller dokumentere dette yderligere. Hvorimod Hanegal oplyser at de halalkrav de blev mødt med, var alt for høje til dem, og at Hanegal derfor afviste halalorganisationerne: “ Dette certifikat koster penge og beløbene kan være meget store, men er forskellige fra organisation til organisation og fra land til land.
Det fjerkræ slagteri som Hanegal samarbejder med vedr. kyllingekød er blevet mødt med meget høje krav til betaling af halal-certifikat. Desuden ønsker den muslimske organisation, at der skal forefindes særskilte certifikater på de enkelte udskæringer. Det ønsker Hanegal ikke at betale for” 
Meddeler Hanegal på deres hjemmeside.

Det religiøse aspekt.
Om kristne bør spise halalkød er en debat som virkelig kan få sindene i kog. En præst har i et læserbrev uddybet hvorfor kristne ikke bør spise halalkød. Men andre præster har sagt at det må vi godt spise. Jeg har lavet denne sammenfatning med links til udtalelser og til biblen, den kan hjælpe lidt med overblikket. Debatten er lidt underlig. Man vil til enhver tid respektere en muslims ønske om at fravælge svinekød – uden diskussion. Men hvis en kristen hævder at det er imod hans overbevisning at spise halalkød/offerkød skal hans holdning straks debatteres. Hvorfor ikke bare respektere at der er kristne, sikher og andre der ikke spiser halalkød?

Andre henviser til Grundloven:
§ 68 Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
….Og mener derfor at halalafgifter strider mod grundloven, da meget af det kød man spiser er halalslagtet uden at det er mærket, og man derved ikke kan undgå at betale halalafgifter.
Dansk Folkeparti har stillet netop dette spørgsmål til justitsministeren.
Søren Pape Poulsen svarede i juni 2018: “Det fremgår af grundlovens § 68, at ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Som det fremgår af bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 411-412, vedrører grundlovens § 68 alene pligtmæssige personlige bidrag som f.eks. en kirkeskat. Bestemmelsen vedrører derimod ikke f.eks. private virksomheders betaling for en frivillig certificeringsordning. Bestemmelsen vedrører heller ikke forbrugeres køb af produkter fra virksomheder, der måtte være tilsluttet en frivillig certificeringsordning. En ordning som den, der er omtalt i spørgsmålet, er derfor ikke i strid med grundlovens § 68.“


“At der er bedt en bøn over det, forurener jo ikke kødet.«, siger Flemming Thune-Stephensen, chefkonsulent og dyrelæge i Landbrug og Fødevarer”

Risiko for forurenet kød.
Man kunne formode at der er tale om en intern joke, når en repræsentant for Landbrug & Fødevarer, som samtidig er uddannet dyrlæge udtaler dette. For sandheden, som man ellers har prøvet at skjule i mange år, er, at rituelt slagtet kød er forurenet. Slagtemetoden er så dårlig at man må skære kød fra, pga. faren for kontaminering og sende det fraskårne til destruktion. Dette har Landbrug & Fødevarer indrømmet. Landbrug & Fødevarer ønskede en åben debat om emnet, men da vi prøvede at afkræve dem svar for det afskårne kød, valgte de at undlade at svare.
I forordning 853 fra EU bliver det slået fast, at slagtning med tværlagt halssnit er forbudt på grund af faren for kontaminering af kødet – medmindre man kalder det halalslagtning/rituel slagtning

Links

http://jyllands-posten.dk/international/usa/article6523401.ecehttp://www.dailymail.co.uk/news/article-2581918/Meat-cattle-slaughtered-cruel-kosher-ceremony-high-street-burger.html

http://pure.au.dk/portal/files/94355749/Vidensyntese_061015.pdf

http://www.dr.dk/nyheder/indland/vil-have-koed-fra-ikke-bedoevede-dyr-maerket

http://politiken.dk/indland/art5462619/Muslimske-foreninger-Det-er-bedst-for-dyrene-at-blive-slagtet-uden-bed%C3%B8velse

https://www.facebook.com/notes/nej-tak-til-halalk%C3%B8d/accepterer-du-halalk%C3%B8d/1045915085481804

http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article4050627.ece

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161815

https://www.facebook.com/notes/nej-tak-til-halalk%C3%B8d/halalgebyrer/1156534451086533

https://www.facebook.com/notes/750280745045241/

http://www.grundloven.dk/

https://www.facebook.com/pages/Islamisk-Kulturcenter/178645232155039?fref=mentions

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/art5461964/Din-kylling-f%C3%A5r-en-b%C3%B8n-med-p%C3%A5-vejen-%C2%BBI-Guds-navn.-Allah-er-den-st%C3%B8rste%C2%AB

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32004R0853R(01)&from=EN

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

Ved du hvad “Halalcertificeret” betyder?

Begrebet ” halalcertificeret” er det nye modeord i debatten om halalkød. Men ved du hvad begrebet betyder? Og bruger du det rigtigt? Halal, halalcertificeret, halalgodkendt, halalslagtet…. er det ikke det samme? Nej. Der er en betydelig forskel i begreberne, som mange slet ikke er klar over.


Halalcertificeret
Lad os starte med halalcertificeret. Begrebet indebærer, at der er udstedt et certifikat på den omtalte vare. I vores interesseområde – kødet, er det ikke nok at kødet er halalslagtet. Der skal være betalt, og udstedt et certifikat på den vare (det parti), der betegnes som halalcertificeret. Der er mindst fire organisationer, der udsteder halalcertifikater i Danmark, men når vi taler om kød, er der reelt kun to danske organisationer der certificerer. Det er Islamisk Kulturcenter (IKC) på Horsebakken, og så er det Muslim World League (MWL).
Inden eksport af et parti slagtekroppe udfyldes der et Halal-eksportcertifikat, som dækker partiet, og certifikatet underskrives af slagteriets Halal-slagter. Dette fremsendes herefter til islamisk Kulturcenter i København, hvor imamen underskriver og stempler eksportcertifikatet, som efter returnering til virksomheden kan anvendes i forbindelse med eksport. Såfremt slagteriet af logistiske årsager har behov for det, kan slagteriet dog – efter særlig aftale med imamen – få et begrænset antal underskrevne og stemplede certifikater ad gangen.
Ved eksport til Saudi Arabien er proceduren som beskrevet ovenfor, idet alle Halal-eksportcertifikater dog skal indsendes til underskrift og stempling hos Muslim World League, i stedet for hos Islamisk Kulturcenter.
Halalcertificering af kød bruger man i Danmark altså kun til eksport. Det er muligt, at der er danske halalslagtere, altså forretninger der ønsker disse certifikater, men det er ikke noget vi er bekendt med.
Certificering af andet end kød, sker ved en godkendelse af en vare, uanset kvantum, og en årlig afgift pr. vare. Ved kød gælder certifikater for en sending – og en sending kan være op til 25 ton. Disse certifikater koster 900-1100 kr.
Certifikater i Danmark for andet end kød koster en årlig afgift på 7000 kr. En halalcertificering vil normalt udstedes til et bestemt produkt eller i visse tilfælde for flere produkter eller virksomhedens produktionsform. Det vil være en betingelse for halal-mærkning, at de ingredienser, der bruges i varen, er halal-certificerede af en af halal-organisationen kendt auditør. Hvis virksomheden fremstiller flere forskellige produkter, vil hvert enkelt produkt kræve en særskilt certificering,

At kødet er halalslagtet, er jo bestemt ikke ensbetydende med, at det er halal eller halalcertificeret.


Halalgodkendt
– Et lidt mere usikkert begreb, og bruges primært mellem slagteri og forhandler. Hvis en dansk slagterforretning siger, at de ønsker halalgodkendt kød, mener de at de vil være sikre på, at det er slagtet af en muslim efter muslimsk ritus. Mange slagterier er kendt for at levere dette kød. Oprindeligt var det Mogens Nielsen (I dag Suså kød), som stod for det efter de overtog kunderne fra det nedlagte NV-OX, som var et slagteri der havde den modbydelige kastemaskine til at slagte kreaturer uden bedøvelse. Dette er dog heldivis forbudt i Danmark, så i dag er det semihalal vi taler om – altså med en form for bedøvelse, dog desværre ikke boltpistolen, som eller er kendt for at være mest pålidelig.
Ved et halalgodkendt slagteri betaler DU årlige eftersyn 7000 kr. pr. besøg samt nogle følgeomkostninger. Slagteriet (du) betaler og for en imam (Man har ændret betegnelsen til “Supervisor) som skal være udpeget af IKC.

Halal
En vare er halal, når muslimer må spise den. F.eks er vand halal. Men er man lidt mere mistroisk (radikal) over for os vantro, så kræver man et bevis for at dette vand ikke er blevet tilsat noget der ikke er halal, som f.eks spiritus. Derfor kan vand også være halalcertificeret. Det samme gælder grøntsager. Plukker en muslim grøntsagen i haven, er der intet problem, men har den været forarbejdet af vantro, kræver mange muslimer at den er halalcertificeret. Dvs at der har været muslimsk kontrol på virksomheden, og løbende er muslimsk inspektion af virksomheden der forarbejder, og pakker, og i nogle tilfælde endda også af virksomheden der transporterer, papiret varen er pakket ind i såvel som trykfarven etiketten er trykt med. Kølehuset der opbevarer fødevarer skal selvfølgelig også godkendes. Taler man om mad, kan en bøf sagtens stamme fra et halalcertificeret parti kød, men er den stegt på en pande hvor ikke halal-varer har været stegt, er den ikke halal. Det kan for nogle muslimers vedkommende også gælde hvis det ikke er en muslim, der har tilberedt maden.

Du kender sikkert det lillebitte, sorte mærke bag på kyllinger fra Danpo og Rose. Dette mærke fortæller at varen er halalgodkendt, men ikke halalcertificeret. Begge slagterier udtaler at de udsteder omkring 100 halalcertifikater årligt, og at disse udelukkende er til eksport.

Så spørger du en slagter – eller Danish Crown for den sags skyld, om du kan få kød, der ikke er halalcertificeret, så vil de, med god samvittighed, sælge dig halalslagtet kød. Faktisk vil halalslagterne i Danmark klappe i hænderne af de folk som kræver ikk-halalcertificeret kød. Det fjerner fokus på mængden af halalslagtet kød.

Halalslagtet
Også her har vi to udgaver. Importkød kan være slagtet helt uden bedøvelse. I Danmark kræver loven dog, at man bruger en nedsat form for bedøvelse. Disse bedøvelsesmetoder er faktisk ikke godkendt i EU’s forordning, men i den danske lovgivning har man givet dispensation til disse metoder når det drejer sig om halalslagtning. Men at kødet er halalslagtet, er jo bestemt ikke ensbetydende med, at det er halal eller halalcertificeret. Så spørger du en slagter – eller Danish Crown for den sags skyld – om du kan få kød, der ikke er halalcertificeret, så vil de, med god samvittighed, sælge dig halalslagtet kød.
Desuden vil der være dyr hvor bedøvelsen ikke virker tilstrækkeligt, så dyret vågner op under slagtningen. Disse dyr skydes med den penetrerende boltpistol, og derefter er dyret/kødet ikke halal, og bliver derfor solgt som ikke-halalgodkendt.

Fakta om halalslagtet kød https://www.facebook.com/notes/nej-tak-til-halalk%C3%B8d/v%C3%A6rd-at-vide-om-halalk%C3%B8d/1402295306510445/

Halalbedøvelse af kreaturer øger risiko for at dyr vågner under slagtning: https://issuu.com/florencebergeaud-blackler/docs/veterinary-concerns

https://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article4050627.ece

Halalbedøvelser er forbudt, medmindre det er halalslagtning pga større risiko for fejlbedøvelse: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161815

Fødevarestyrelsen ser gennem fingre med dyremishandling og ulovlige slagtninger.

Fødevarestyrelsen har til opgave at sikre at de fødevarer der er i handel er det sælgeren udgiver dem for og at de ikke er forurenet m.m. Fødevarestyrelsen har desuden kontrol over slagterierne kødkontrollen, der skal s

Men lever Fødevarestyrelsen op til deres ansvar?
I en sag hvor en Syrer bliver set slæbe to geder op i en lejlighed i Nordjylland, bliver FVST tilkaldt af politiet. Politiet bliver først tilkaldt. Da de ankommer, konstanterer politiet at gederne er blevet halalslagtet. Politiet kontakter FVST som overtager sagen. Ved forespørgsel ved Nordjyllands politi oplyser politiet, at FVST har straffet den ulovlige slagter med en bøde. Det er det man kalder en administrativ bøde,som gives ved slagtning uden kompetence eller uden dyrlægekontrol af kødet. FVST valgte at undlade at anmelde den ulovlige slagter for dyremishandling. Det kan jo undre hvorfor FVST ikke anmeldte slagteren for dyremishandling. Slagtning uden bedøvelse er dyremishandling, hvilket er slået fast utallige gange – senest i en vidensyntese fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
I en tilsvarende sag fra Tisvildeleje fra 2014 fik en ung dansker en dom på 30 dages ubetinget fængsel for at slagte en pony med mangelfuld bedøvelse.
– Hvorfor den forskelsbehandling? Hvorfor en stor retssag for at straffe en dansker for at slagte med mangelfuld bedøvelse, når lignende sager hyppigt dukker op, tilsyneladende med kontakt til halalslagtere, uden konsekvens.

Straffen skærpes
I 2016 skærpede man straffen for dyremishandling. Bødestraffen for grovere dyremishandling blev fordoblet. Dvs at sagen med de halalslagtede geder hvor den syriske slagter med fuldt overlæg undlader at bedøve gederne, burde have endt i en langt hårdere straf en sagen hvor en dansker prøver at bedøve dyret før slagtning. Begge slagtninger er ulovlige, så det er primært dyremishandlingen vi har fokus på. Vi forstår ikke hvorfor Fødevarestyrelsen ikke bruger chancen til at indskærpe overfor dem der ynder at slagte dyr uden bedøvelse… at det har været ulovligt i rigtigt mange år. Her sender man faktisk det modsatte signal – at så lang tid det drejer sig om en halalslagtning, kan man godt slippe uden straf.

Halalslagtninger i Danmark.
I Danmark er blev det forbudt at slagte uden bedøvelse – Faktisk blev det forbudt allerede i 1953 men i misforstået imødekommenhed mod fremmede kulturer tillod man en dispensation for muslimernes halalslagtning og jødernes schæchtning. Muslimer har dog efterfølgende fået tilladelse til en såkaldt “semi-halalslagtning”. Her bruger man en form for bedøvelse – en reversibel bedøvelse. Disse metoder har både Dyrenes Beskyttelse og EU prøvet at begrænse, men i Danmark bruges de i stor stil. Det kræver dog tilladelse ved FVST for at få lov til at slagte semihalal.

Ulovlige Halalslagtninger
Vi er dog stødt på en del tegn på at Fødevarestyrelsen ikke reagerer på lovbrud når det drejer sig om halalslagtere. Man kan f.eks finde slagterier der er ejet af halalslagtere, som ikke har en tilladelse til at slagte halal.Et andet tydeligt tegn er at man i kølediskene ved halalslagterne kan finde kød fra danske slagterier der heller ikke har tilladelse til at halalslagte.

Slagter uden tilladelse
En af disse slagtere har ikke noget problem med at indrømme at han halalslagter når man spørger ham om dette i telefonen, på trods af at han aldrig har haft tilladelse til at slagte rituelt. Det drejer som om en almindelig dansk slagter. Vi anmeldte efterfølgende slagteriet til Fødevarestyrelsen for brud på reglerne om rituel slagtning. Vi vedhæftede den optagede samtale hvor slagterene tilbyder at halalslagte lam for os, samt billeder fra en kendt dansk halalslagter, hvor der er kød fra det anmeldte slagteri.

I Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr står: § 12. Slagterier, der ønsker at foretage slagtning efter religiøse ritualer, som omfattet af denne bekendtgørelse, skal anmelde dette til Fødevarestyrelsen forud for slagtning efter religiøse ritualer fra og med bekendtgørelsens ikrafttræden medmindre anmeldelse allerede er sket i henhold til bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012.

Anmeldelsen blev afvist af Fødevarestyrelsen der ikke mener at det er nødvendigt at anmelde rituelle slagtninger når slagtemetoderne er stort set sammenfaldende med danske konventionelle slagtemetoder. Man kan så forbavses over at Rose Poultry m.fl. skal godkendes….. her er metoderne jo nøjagtigt som på andre slagterier, bortset fra en imam der er ansat og en del betalinger til Islamisk Kulturcenter. Vi undrer os også over at en udtalelse fra slagterne er nok til at få sagen afvist. En kendt dansk halalslagter ville få problemer hvis hans kunder fandt ud af at dyrene blev bedøvet med en boltpistol. Denne sag understreger med at Fødevarestyrelsen er 100% på halalslagternes side, og danske holdninger og krav og lovgivning er underordnet.

Skulle en af de danske aviser, mod vores forventning, ønske at gå dybere ind i disse sager, stiller vi gerne dokumentation til rådighed.

Lider kyllingerne ved halalslagtning?

Hvis du ønsker svaret på det spørgsmål, kræver det at du læser nedenstående tekst.

Artiklen  her, behandler ikke emner som halalafgifter og halalorganisationernes ønske om at indføre slagtning uden bedøvelse. Dette notat omhandler udelukkende den muslimsk betingede bedøvelsesmetode som man bruger i Danmark.
Du kan læse mere om fjerkræ og halalslagtning af disse her. Og om halalslagtet oksekød her.
Vi får tit at vide at vi er helt forkert på den med vores modstand mod halalkød. Dyrenes Beskyttelse udtrykker da også gang på gang en positiv holdning overfor halalslagtninger i Danmark: Og Dyrenes Beskyttelse har heller ikke noget at indvende, så længe de danske regler overholdes. “Det foregår på fuld forsvarlig vis. Vi er ligeglade med det religiøse aspekt. Vi er interesserede i, at dyrene bliver bedøvet, inden de får halsen skåret over”, Jens Svenningsen, Dyreværnschef og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
(dr. dk 12. aug. 2013 kl. 11.00)
Men samtidig kunne man læse på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:
”Det er meget problematisk. Opfejning og ophængning giver skader som f.eks. benbrud, vingeskader, dislokerede led og blødninger. Dertil kommer bedøvelsen, som er usikker på grund af fuglens varierende størrelse. De små fugle når ikke altid ned under vandspejlet, og så bliver de ikke ordentligt bedøvet inden knivene. Det forudsætter et meget årvågent slagteriopsyn og veterinærkontrol, hvis det skal fungere. Desuden kræver det meget at styre koncentrationen af salte, elektriske parametre som f.eks. strømstyrke, og tiden under vand. Hvis det ikke er i orden, så bliver dyrene ikke bedøvet ordentligt.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes,” siger Søren Kent Pedersen. – En udtalelse der står lidt i kontrast til den udtalelse hans kollega kommer med længere oppe.
“Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes”
Og i notat om bedøvelsesmetoder i forbindelse med slagtning, skriver Dyrenes Beskyttelse: Nogle kyllinger er for små til vandbad; udover vekselstrøm må pulserende jævnstrøm også anvendes; manipulering og ophængning; stress ved ophængning af fugle, benbrud, frakturer, dislokationer af led, vingeskader, blødninger i muskulaturen, utilsigtede elektriske stød før bedøvelse, forsinket bedøvelse, mangelfuld bedøvelse, opvågning før halssnitning m.v. Konklusion: Der bør indføres forbud mod metoden, da der er for store dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet hermed. (Notatet er fra 2013 – men det har været det samme svar i, bl.a. høringsvar fra Dyrenes Beskyttelse i over 20 år).
Konklusion: Der bør indføres forbud mod metoden, da der er for store dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet hermed
Dyrenes beskyttelse har desværre fjernet alle henvisninger til deres egen dyrlægers udtalelser om bedøvelse med vandbade, og andre halalgodkendte bedøvelser med deres opdatering af siden i 2017.
Hvorfor bruger man vandbadet?

Dyrenes beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og de forskellige slagterier og fjerkræ organisationer glemmer helt at nævne, at årsagen til at man bruger de elektrificerede bade til at bedøve fjerkræ i Danmark er, at det er den eneste metode de muslimske organisationer godkender til bedøvelse ved halalslagtning. Der er for længst fundet bedre metoder, og disse bruges også mange steder, bare ikke når emnet er slagtekyllinger i Danmark. At der er mange rapporter der understreger problematikken ved brugen af denne bedøvelsesmetode, ændrer ikke producenternes, og fødevare-organisationernes holdning. Her bør nok nævnes at andelen af dansk fjerkræeksport til OIC landene (som jo påstås er årsagen til at man halalslagter i Danmark) udgør under 10 % af den samlede eksport. Samtidig er den danske eksport faldet de sidste par år, og import af ikke-halalslagtet fjerkræ er steget.

Hvad mener nogle af dem der har arbejdet med vandbadet, og “imamerne”?
En tidligere ansat har skrevet følgende i kommentarsporet til en artikel (Ekstrabladet har desværre fjernet mange af de halalkritiske artikler):
Det med Halalslagtning er det RENE FIS i en hornlygte! Kom til Skovsgaards fjerkræslagteri som veterinærkontrol i 1980. Hvor en Iman skulle overtage “kontrollen”. – Han sad som eftersnitter og havde ikke en skid at skulle have sagt i forhold til Veterinærdirektoratet – os der stod i kontrollen. Dengang var det “nyt” og man så i tv en Imam bede over fjerkræet.
Denne Imam var den mest syge mand jeg har mødt, han sendte altid alle andre på sit job, daværende måtte vi åbenbart kun have imamer som flygtning?
Jeg tillod engang at bemærke det overfor “den” ledende Imam, at det var utrolig så mange imamer der var. Svaret var: At blot de var “rettroende” muslimer kunne de passe jobbet?
Kort sagt! Nyt arbejde til sammensvordne.
Nu skal dette forstås, at fjerkræ bliver hængt op i bøjler med benene og “dyppet i strømbad” hvor de bliver besvidstløs, da de hænger med hovedet nedad. Og går gennem en såkaldt halssnitter – to blade, der snitter vener og halspulsåre over.Hvorfor noget fjerkræ har vilje til at trænge sig op og undgå badet. Af samme årsag sidder en eftersnitte udelukkende for at skære halsen over. DET ER EN IMAMS job!
Ved fjerkræslagtning! Der er INGEN bøn, ved hvert hold nye kyllinger
Tvært imod: Ved hvert “båndstop” !2.000 i timen, bliver et vist antal kyllinger hængende i strømbadet og der er “nogle” såkaldte” Imamer, der mener sig berittiget til at ødelægge disse kyllinger, ved at snitte dem på kryds og tværs over brystet – altså en beskadiget kylling der bliver kasseret af os.
– Det koster selvfølgelig penge hos firmaet, der ellers har købt godkendte kyllinger. Har personligt oplevet, at den såkaldte Imam åbenbart havde forladt sin post som eftersnitter, ved at kyllingerne er gået levende i skoldekar og fjerplukkeren. Ses ved at kyllingen er skoldet og med al blodet i overkrop.
Det værste er: At mange af disse såkaldte imamer, forlader deres post i utide ved især pauser. Har personligt oplevet af ca. 10 kyllinger kom op på kontrolbåndet uden eftersnit. Standsede hele slagtningen kort før pause af slagteriet – måtte stå skoleret foran overdyrlægen. (Ekstrabladet 28. sep 2017)
Hvad siger EU til vandbadet?
I EU’s forordning Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet står “ Henstillinger om udfasning af brugen af kuldioxid til aflivning af svin og af fuglevandbade til bedøvelse af fjerkræ er ikke medtaget i denne forordning, da konsekvensanalysen viste, at sådanne henstillinger i øjeblikket ikke er økonomisk bæredygtige i EU” Ovenstående viser at EU er fuldt ud klar over at bedøvelsen med vandbad burde udfases, men da det er den eneste der er halalgodkendt, vælger man at se gennem fingre med dette, og fortsætter med at bruge den.
Man undgår med overlæg, den effektive bedøvelse for at opretholde kravene til halalslagtning.
“Ifølge EFSA (2004) skal el-bedøvelse inducere en epileptiform aktivitet i hele hjernen efterfulgt af et inaktivt EEG, hvor aktiviteten ligger < 10 % af det normale niveau. Alternativt er hjerteflimren eller hjertestop den bedste indikation af bevidstløshed. Det rapporteres, at i modsætning til større husdyr, så reagerer ikke alle kyllinger med epileptiform aktivitet. Derfor anbefales det, at der hos fjerkræ induceres hjertestop, samt at dette anvendes som mål for tilfredsstillende bedøvelse af velfærdsmæssige årsager. Ved hjertestop vil kyllingerne ikke vågne op af bedøvelsen igen.” (Danish meat research institute/Teknologisk institut 2011)
– Problemet ved ovennævnte er at sætningen “ Ved hjertestop vil kyllingerne ikke vågne op af bedøvelsen igen.” betyder, at kødet ikke er halal.
Man går også på kompromis med dyrevelfærd for at opnå “pænere” grillkylling. Hvis strømstyrken forhøjes ved en given frekvens, vil bedøvelsen blive mere effektiv, og der vil forekomme færre underbedøvede kyllinger, men samtidig øges forekomsten af slagteskader, i form af knoglebrud og slagteblødninger (Lambooij og Gerritzen, 2007).
Der er således et modsætningsforhold mellem dyrevelfærd (effektiv bedøvelse) og slagtekvalitet. Det er vigtigt her atter at understrege at årsagen til vi ikke bruger bedøvelsesmetoder hvor dyrene er bedøvet før ophængning er, at disse ikke er halal.
Ovennævnte bekræftes også her:
Brækkede knogler og blødninger, der sker i forbindelse med ophængning og indtil bedøvelsen, er et dyrevelfærdsspørgsmål. Hvis skaderne sker under selve bedøvelsen, er der blot tale om kvalitetsforringelser, idet det her forudsættes, at kyllingerne straks mister bevidstheden ved nedsænkning i vandbadet (Lambooij og Gerritzen, 2007).
Og her:
Wilkins et al. (1999) fandt, at el-bedøvelse ved lave frekvenser (50 Hz) gav flere slagteblødninger i muskulaturen end høje frekvenser (1.500 Hz). Omvendt giver lave frekvenser den mest effektive bedøvelse. Ved høje frekvenser kræves en højere strømstyrke for at opnå tilstrækkelig bedøvelse. Generelt kan det konkluderes, at de opsætninger af elektriske parametre, der giver færre slagteskader, samtidig giver mindre effektiv bedøvelse. Så for el-bedøvelse eksisterer der et vist modsætningsforhold mellem hensyn til dyrevelfærd og hensyn til slagtekvalitet (skader).
Dyrene bedøves ikke altid – de paralyseres:
Raj (2006) beskriver endvidere, at utilstrækkelig el-bedøvelse kan medføre, at kyllinger kun immobiliseres i stedet for at blive bedøvet. Raj (2006) refererer til egne undersøgelser, hvor kun henholdsvis 80 % og 90 % af kyllingerne viste epileptiform hjerneaktivitet ved EEG-målinger. Raj (2006) beskriver ikke, hvilken tilstand de resterende henholdsvis 10 % og 20 % befandt sig i på bedøvelsestidspunktet.
Slagteriledere, (og dem der har ansvaret for kontrol af strømstyrken i vandbadet) har en tendens til at sænke strømstyrken.
Slagteriledere, (og dem der har ansvaret for kontrol af strømstyrken i vandbadet) har en tendens til at sænke strømstyrken.
Her er det vigtigt at huske på at det er den muslimske supervisor der har ansvaret for kontrol af strømstyrken – Den samme mand som foretrækker slagtning helt uden bedøvelse: I 2011 foreslog to medlemsstater en ændring af de elektriske minimumsparametre for vandbad i forordning (EF) nr. 1099/2009. EFSA gennemgik disse data og vedtog i 2012 en udtalelse om emnet10, ifølge hvilken bedøvelse i vandbad giver en effektiv bedøvelse på op til 96 % målt vha. et elektroencefalogram (EEG). I udtalelsen understregede EFSA også behovet for yderligere forskning samt visse problemstillinger vedrørende håndhævelse, f.eks. at slagteriernes ledere har en tendens til at sænke strømstyrken af hensyn til kødets kvalitet.
I EFSA’s udtalelser påpeges det ligeledes, at man med CAS-metoden afhjælper ulemperne ved vandbad, hvis metoden anvendes med sådanne parametre, at fuglene aflives (RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om de forskellige metoder til bedøvelse af fjerkræ 2013 )
Yderligere siger rapporten fra Europa-parlamentet: Overholdelse af muslimske religiøse regler spiller også en rolle for visse slagterier, som på denne baggrund foretrækker visse bedøvelsesmetoder eller -parametre frem for andre. Der er ikke enighed blandt samtlige muslimske samfund om en fælles holdning til bedøvelse af dyr, men de fleste af disse samfund vil kunne acceptere bedøvelse, hvis dyret kan genvinde bevidstheden uden at bløde.
Afhængigt af bedøvelsesparametrene kan bedøvelse i vandbad, CAS og bedøvelse med elektrisk strøm, der kun ledes gennem hovedet, være reversible metoder. Eftersom bedøvelse i vandbad og CAS er kollektive bedøvelsesmetoder, er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at alle dyr kan genvinde bevidstheden uden afblødning, imidlertid at nedsætte bedøvelsesparametrene — og dermed andelen af dyr, der bedøves korrekt.
– Man godtager altså større lidelser blandt dyrene for at imødekomme den muslimske slagtemetode.
– Man godtager altså større lidelser blandt dyrene for at imødekomme den muslimske slagtemetode
Dette er en skriftlig forespørgsel af Jan Mulder (ELDR) til Kommissionen fra den 7. december 1998
Om: Bedøvelse af slagtefjerkræ. Når det gælder bedøvelse af fjerkræ, tillader direktiv 93/119(1) den gængse vandbadsmetode.
I de seneste år er der imidlertid udviklet metoder til bedøvelse af fjerkræ med gas, som fører til en bedre kvalitet i slutproduktet og til en bedre garanti for dyrevelfærden. Nogle af disse metoder bygger på to forskningsprojekter, som EU har finansieret, nemlig AIR 3 Project CT94-0885 og VOLAIR EU 113711. 1. Kan Kommissionen bekræfte, at bedøvelse af fjerkræ med gas kan føre til bedre resultater for både produktkvalitet og dyrevelfærd end vandbadsmetoden? 2. Kan Kommissionen oplyse, hvornår den vil opfylde bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra b) og c), hvori det er fastsat, at Kommissionen senest den 31. december 1995 forelægger nærmere forslag om bl.a. bedøvelse af dyr med gas? 3. Er Kommissionen enig i, at det ud fra et økonomisk synspunkt, men navnlig ud fra et dyrevelfærdssynspunkt haster med at forelægge disse forslag?
Svaret kom den 20. januar 1999: I juni 1998 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om anvendelsen af blandinger af kulsyre, ilt og nitrogen til bedøvelse eller aflivning af fjerkræ(1). Rapporten viste, at sammenlignet med elektricitet kan anvendelsen af en kombination af disse gasser forbedre kødkvaliteten og dyrevelfærden. På grundlag af holdningen i Den Videnskabelige Veterinærkomité er Kommissionen ved at forberede et forslag vedrørende bedøvelse og aflivning af dyr. Forslaget forventes fremsat i nær fremtid.
– På trods af dette svar, og mange tilsvarende oplysninger, har Danmark ikke ændret holdning til den bedøvelsesmetode som vi bruger i her i landet.
I EU’s forordning 1099 finder man følgende tekst:


Følgende fastholdelsesmetoder er forbudt:
a) ophængning eller ophejsning af dyr, der er ved bevidsthed

b) mekanisk fastlåsning eller sammenbinding af dyrs ben eller
fødder
– umiddelbart kunne dette lyde positivt, men læser man videre ser man at:


Litra a) og b) finder dog ikke anvendelse på slagtebøjler til
fjerkræ.
EU’s forordning Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet
Vi har tidligere skrevet om Fødevarestyrelsens forholdtil halalkød i en artikel i Ekstrabladet.Men ekstrabladet har desværre valgt at slette mange af de halal-kritiske artikler.
Skriftlig forespørgsel af Jan Mulder (ELDR) til Kommissionen fra den 7. december 1998

Halal-luja.

Mange af jer, har set julevarer der er halalcertificeret. Juleænder, kalkuner og  julechokolade.

Halal juleslik fra Realmus. http://www.realmus.com/Kosher-Halal-Certificate-Christmas-Trees-Candy-Santa-Claus-Snow-White-lollibop-pd6964799.html

Men hvad er formålet egentlig? Hvorfor halalcertificere noget, som man åbenlyst er imod? Og Ja. Der findes muslimer der er ligeglade med religiøse regler som nyder en dejlig julemiddag med venner, kolleger og familie. Men… det er næppe dem der kræver at deres julemad skal være halalcertificeret.

Kravet om halalkalkun til jul, vokser i England. Læs mere her https://muslimvillage.com/2013/12/20/47438/demand-halal-turkey-rise-uk/.

 

Den kendte muslimske provokatør fra Odense, Asmaa Abdol Hamid går ind for at der skal være plads til alle. At vi skal acceptere andre religioner og deres måde at leve på. Derfor foreslog hun også at man skulle lave pølsevogne halal. På den måde kunne alle være med. Dem der kender lidt til kvinden ved dog at respekt og tolerance kun går en vej i hendes verden, og ved at læse hendes lillesøsters udmelding om jul i muslimske hjem, kan man da også se at det kun er ikke-muslimer der skal indrette sig efter muslimer, og ikke omvendt.
Lillesøster Fatema Abdol-Hamid slår fast at det er syndigt for muslimer at fejre jul, og advarer på et offentligt indslag om at gøre det.

 

Men hvad er så formålet med at halalcertificere noget, som muslimer slet ikke må spise? En Imam som vejleder muslimer i korrekt muslimsk opførsel fortæller os, at det er værre end at begå mord, hvis en muslimer ønsker “Glædelig jul” til andre. 

 

Der er jo ingen tvivl om at de organisationer der certificerer fødevarer m.m. er ledet af meget religiøse personer. Tror du at de vil stille sig på den ikke-muslimske side her, og opfordre muslimer til at tage del i julehøjtiden? Tror du organisationerne overhovedet vil bevæge sig ind i den debat, endsige tage julen i forsvar? Eller kunne det udelukkende handle om kontrol over markedet? Hvis du vælger at din marcipangris skal være halal, for at være inkluderende og imødekommende overfor muslimer i Danmark, skal alle dine underleverandørers varer jo også være halal.

 

 

 

https://www.bt.dk/danmark/asmaa-lad-os-faa-halal-hotdogs-i-hele-landet

Belgien indfører forbud mod halalslagtning

Belgien indfører forbud mod halalslagtning – slagtning uden bedøvelse i 2019. Forbuddet er dog ikke nationalt, da regionen Bruxelles hvor hovedstaden ligger, har valgt ikke at følge lovforslaget.

Regionerne Wallonia og Flandern er skuffet over at Bruxelles ikke følger deres eksempel.
Bruxelles, som har en stor muslimsk befolkning, er blevet kendt for områder i byen som det indvandrertætte distrikt Molenbeek, som blev berygtet på grund af antallet af radikale islamiske ekstremister, der kommer derfra. I 2017 blev det afsløret, at 51 foreninger, der opererer i Molenbeek, havde direkte forbindelser til radikal islamisk terrorisme.

Loven er ikke totalitær, som man ser i Danmark, Sverige og Schweiz, men giver mulighed for muslimer at halalslagte uden bedøvelse ved Eid i specielt godkendte slagterier, som er overvåget af en dyrlæge. Til disse højtider er det stadig tilladt at skære halsen over på kreaturer og lade dem forbløde. En slagtemetode som for længst er kategoriseret som alvorlig dyremishandling.

Muslimer har prøvet at bruge religionsfriheden som et argument for at fortsætte slagtninger uden bedøvelse, men EU retten har fastslået at det ikke går ud over religionsfriheden, da der stadig er mulighed for at halalslagte i særlige slagterier.

Fakta om halalslagtning i Danmark.
I 2009 fik EU udarbejdet en rapport over emnet. Rapporten hedder Dialrel og handler om dyrevelfærd i forbindelse med rituel slagtning. Rapporten er lavet i samarbejde mellem forskellige veterinære institutioner i flere lande. Man kunne formode at EU havde forventet at denne rapport ville give grønt lys til rituelle slagtninger, men den gjorde det modsatte. Slagtning uden bedøvelse er dyremishandling, slår rapporten fast. Slagtning med bedøvelse efter halssnittet er også dyremishandling, og slagtning med en mildere form for bedøvelse – kendt fra Danmark i form af Cashknocker til kreaturer og elektriske bade til kyllinger er en dårlig bedøvelsesform som bør udfases. Måske er dette årsagen til at rapporten sjældent nævnes i Danmark, da vore slagterier har valgt at semihalalslagte størstedelen af kreaturerne, og de store kyllinge slagterier udelukkende slagter halal – et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

EU forordningerne
En EU forordning slår fast at den halalslagtning (med, eller uden bedøvelse) og schæhtning medfører øget risiko for kontaminering af kødet på grund af halssnittet, og bør derfor udelukkende bruges i undtagelsestilfælde til rituel slagtning – En forordning danske slagterier har valgt ikke at overholde.
En anden EU forordning slår fast at de elektrisk bade skal udfases, også en EU forordning som Danmark ignorerer, hvilket blandt andet ses ved at dyrevelfærdsorganisationer som Dyrenes Beskyttelse direkte anbefaler danskerne at købe kyllinger der er slagtet ved denne metode med deres mærke “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” En lidt underlig anbefaling, da Dyrenes Beskyttelses dyrlæger påstår at de arbejder på et forbud mod den samme bedøvelsesmetode som de anbefaler.

https://www.breitbart.com/europe/2018/08/22/belgium-bans-halal-slaughter-but-muslims-in-capital-brussels-are-exempt/

http://edit.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/kontrolkampagner_2009/Documents/76b48861ac844f1d84c5297a0c615f3c8532004kons999.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

https://www.reuters.com/article/us-eu-court-halal/eu-top-court-upholds-belgian-limits-on-halal-slaughter-idUSKCN1IU1CK

Faktaboksen som danske medier glemmer

Når man ser en faktaboks i avisen i forbindelse med en artikel om halalslagtning i Danmark, er det Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse eller store slagterier som Danish Crown der udtaler sig.
Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv, eller fra organisationer der er tilhængere af halalslagtning. Man vælger med fuldt overlæg at undlade fakta fra veterinære rapporter og fra de forordninger om slagtning og fødevarehygiejne som Danmark er underlagt.

Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv – men undlader de veterinære rapporter

I 2009 fik EU udarbejdet en rapport over emnet. Rapporten hedder Dialrel og handler om god dyrevelfærd i forbindelse med rituel slagtning. Rapporten er lavet i samarbejde mellem forskellige veterinære institutioner i flere lande. Man kunne formode at EU havde forventet at denne rapport ville give grønt lys til rituelle slagtninger, men den gjorde det modsatte. Slagtning uden bedøvelse er dyremishandling, slår rapporten fast. Slagtning med bedøvelse efter halssnittet er også dyremishandling, og slagtning med en mildere form for bedøvelse – kendt fra Danmark i form af Cashknocker til kreaturer og elektriske bade til kyllinger er en dårlig bedøvelsesform som bør udfases. Måske er dette årsagen til at rapporten sjældent nævnes i Danmark, da vore slagterier har valgt at semihalalslagte størstedelen af kreaturerne, og de store kyllinge slagterier udelukkende slagter halal (Vi bruger med overlæg ordvalget kylling, frem for fjerkræ, da det kun er kyllinger der må halalslagtes i Danmark) – et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

– et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

EU forordninger
En EU forordning slår fast at halalslagtning (med, eller uden bedøvelse) og schæchtning medfører øget risiko for kontaminering af kødet på grund af halssnittet, og bør derfor udelukkende bruges i undtagelsestilfælde til rituel slagtning – En forordning danske slagterier har valgt ikke at overholde.

En anden EU forordning slår fast at de elektrisk bade skal udfases, også en EU forordning som Danmark ignorerer, hvilket blandt andet ses ved at der er oprettet slagterier der bruger den metode som EU fastslår at man bør udfase, efter at forordningen er kommet.

Dyrenes Beskyttelse
Dyrevelfærdsorganisationer, som Dyrenes Beskyttelse, anbefaler danskerne at købe kyllinger der er bedøvet med elektriske vandbade med deres mærke “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på trods af at samme organisationer ønsker et forbud mod bedøvelsesmetoden.

http://edit.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/kontrolkampagner_2009/Documents/76b48861ac844f1d84c5297a0c615f3c8532004kons999.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

Kina starter kampagne mod halalvarer

I den nordvestlige Xinjiang region i Kina bor grupper af muslimske minoriteter. Kina starter nu en kampagne mod halalvarer rettet mod det muslimske mindretal. Regionen er i forvejen kendt for forbud med burka og mænd har forbud med det store muslimske skæg. Overtrædelser medfører indsættelse i omskolingslejre, hvor man lærer om kinesiske værdier fjernt fra islam.

Kampagnen rettet især mod Uighur minoriteten som beskyldes for at stå for flere terrorangreb i landet, er rettet mod alt fra halalslagtet kød til halalgodkendt tandpasta, skriver Dailymail.

På et møde i mandags (08-10-18), opfordrede det kommunistiske partis ledere fra  Urumqi – hovedstaden i Xinjiang-regionen og hjem til det største muslimske Uighur mindretal, til at sværge en ed til ‘kæmpe en afgørende kamp mod ‘halalisation’ i regionen.

Producenter kan i fremtiden miste ordre på at have halalcertificering ved eksport til ikke-halal markeder. Dette er nok årsagen til at nogle varer er halalmærket, og identiske varer kan være uden halalmærke i et andet land.

Lederne udtrykker modvilje mod halalvarer som gennemsyrer den sekulære levevis og bærer ved til terrorisme, skriver Reuter.com

Vi, i Danmark, ser en kraftigt stigende indflydelse fra halalorganisationer på danske virksomheder. Alt fra vore største slagterier og mejerigiganter til producenter af alkoholfri drikkevarer og trykfarve bliver presset til at blive halalcertificeret for at få lov til at eksportere til muslimske markeder/producenter. Beløbende for at og opretholde en halalgodkendelse er hemmelige men vi ved fra danske producenter at beløb varierer fra 7-8000 kr. for en enkelt vare, og fra udenlandske store virksomheder kan beløbet løbe op i flere millioner kr.

Danske virksomheder skal være helt sikker på om den halalpolitik virksomheden fører, ikke vil føre til tab af eksport i fremtiden.

Kampagnen, som bliver fulgt opmærksomt af de andre regioner i Kina, giver selvfølgelig forhindringer for danske virksomheder som har underlagt sig halalorganisationernes krav for mange år siden. Man må formode at det var denne holdning der kostede danske Rose Poultry en millionordre på kyllingefødder for et par år siden. Dette bekræftes måske netop ved at Rose prøvede at holde tabet af ordren hemmeligt i lang tid.
Danske virksomheder, og den danske regerings manglende stillingtagen til halalorganisationers krav vil på sigt koste dansk eksport. Senest har man kunne se et fald i dansk eksport af halalkyllinger, og samtidig en stigning på dansk import at ikke-halalslagtede kyllinger.

Links til artikler: https://www.dailymail.co.uk/news/article-6259369/China-launches-anti-halal-campaign-Xinjiang.html

https://www.reuters.com/article/us-china-xinjiang/china-launches-anti-halal-campaign-in-xinjiang-idUSKCN1MK06F

Italienske Lega vil forbyde rituel slagtning.

Det italienske parti Lega vil indføre forbud mod rituel slagtning uden bedøvelse. Forbuddet vil medføre at det kun vil være tilladt at halalslagte med bedøvelse som i Danmark.

Forbuddet vil ophæve den undtagelse rituelle slagtninger har. Rituelle slagtning vil dermed blive underlagt samme krav om bedøvelse før slagtning som traditionelle slagtninger.

Det italienske parti Lega går nu efter et forbud mod halalslagtning i Italien ved at fremlægge to nye lovforslag. Disse lovforslag vil lukke de smuthuller der på nuværende tidspunkt er i landets dyrevelfærdslovgivning. Disse smuthuller giver muslimer undtagelser for at bedøve dyr ved halal slagtning, skriver den italienske avis Il Giornale.

Årsagen til dette er en forordning i Belgien, der har ophævet en undtagelse: Siden da kan rituelle slagtninger kun udføres i certificerede slagterier. Før det blev de tilladt under den islamiske offerfestival på andre, midlertidigt godkendte steder. Også i Niederösterreich bliver en skærpelse af lovgivningen diskuteret, efter en uro i medierne blev det første udkast til den foreslåede nye forordning imidlertid forkastet, fremgår det i den østrigske avis Krone.

Både jøder og muslimer ser slagtning uden bedøvelse som en vigtig del af religiøs praksis, men dyrerettens fortalere finder dette ritual unødigt grusomt. Nu vil højrepartiet Lega fjerne de undtagelser, der har tilladt dyr at blive skåret og afbløde uden bedøvelse, som de to religioner kræver. Lignende undtagelse blev fjernet i Danmark i 2014

Det er et spørgsmål om respekt for dyr som følende væsener

Målet er at få ligevægt mellem traditioner og europæiske værdier. Ligeledes ønsker partier en fremtidig gennemsigtighed, så forbruger kan se slagtemetode ved indkøb. Et tiltag som vi vil følge med interesse.

Det er et spørgsmål om respekt for dyr som følende væsener. Udtaler Legas talsmand.

En EU dom slog for nylig fast at regler om slagtning og bedøvelse ikke strider mod religionsfriheden.

Bliver forbuddet indført vil det stille Italien på linje med Danmark, Schweiz, Holland og Sverige vedrørende rituelle slagtninger. Polen har også haft indført forbud, men har måtte trække forbuddet tilbage ved slagtning ved rituelle slagtninger, efter pres fra både EU og Paven.

Læs mere her
https://www.krone.at/1783427

http://www.ilgiornale.it/news/politica/vitetata-macellazione-islamica-arriva-nuova-legge-lega-1583141.html

https://www.rt.com/news/213527-polish-ban-kosher-halal-slaughter/

 

Dyrenes Beskyttelse anmeldt til Fødevarestyrelsen.

Mange betragter selvfølgelig Dyrenes Beskyttelse, som en beskytter af dyrevelfærd, og en forkæmper for etisk god praksis i forbindelse med slagtning og aflivning….. Men forholder det sig altid sådan?

Kunne man forestille sig, at Dyrenes Beskyttelse ville lempe deres krav – Ja. Endda gå imod de krav de selv stiller til danske producenter – deres egne medlemmer som skal overholde de regler som Dyrenes Beskyttelse har fastsat i, udelukkende for at tilfredsstille en stor supermarkedekæde der ønsker mere halalkød på hylderne?

Det var faktisk nøjagtigt hvad der skete sidste år, og derfor anmeldte vi selvfølgelig Dyrenes beskyttelse til Fødevarestyrelsen.

Halalslagtet Lam fra Chile.
Vi studsede, da man i Føtex pludselig kunne finde halalslagtet lam fra Chile, med mærket: “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
Reglerne for brug af mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” kræver nemlig at dyret er opdrættet, opvokset og slagtet i Danmark, og at der udelukkende må “bedøves” med den penetrerende boltpistol. Disse fire krav bliver ikke overholdt.
Lam fra Chile opfylder ingen af de ovenstående krav, som i øvrigt er fastsat af Dyrenes Beskyttelse selv. Krav som danske producenter og slagterier skal overholde for at tillade brugen af mærket”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Men man kan tilsyneladende godt se igennem fingre med at reglerne ikke overholdes, når det drejer sig om at fremme importen af chilensk halalkød.
Derudover er der en mængde krav vedr. foderregler, krav til indhegning, godkendelse at transport efter danske regler m.m. Vi har ingen mulighed for at udtale os om disse regler bliver overholdt.

Det vil i praksis sige, at Dyrenes Beskyttelse bruger de penge medlemmer donerer for at fremme importen af halalkød, som ikke lever op til de krav til dyrevelfærd, som Dyrenes beskyttelse selv har fastsat for danske producenter.

Dyrenes beskyttelse taber penge på at fremme import af halalslagtet kød
Vi spurgte Dyrenes beskyttelse om hvordan de kunne forsvare overfor de danske producenter at DB tillader lempeligere regler for udenlandske producenter for at fremme importen af halalkød.
Svaret fra Dyrenes Beskyttelse er: “Dyrenes beskyttelse tjener ikke penge på mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som i gennem mange år har været en underskudsforretning for foreningen.
Det vil i praksis sige, at Dyrenes Beskyttelse bruger de penge medlemmer donerer for at fremme importen af halalkød, som ikke lever op til de krav til dyrevelfærd, som Dyrenes beskyttelse selv har fastsat for danske producenter.

Dyrenes Beskyttelse ønsker ikke at svare.
Vi kontaktede Dyrenes Beskyttelse for at finde ud af hvorfor de pludselig tillod at importeret kød, blev mærket med “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på trods af at hverken opvækst, slagteland eller slagtemetode var godkendt i følge Dyrenes Beskyttelses egne regler.

Anmeldt til Fødevarestyrelsen.
Vi anmeldte Dyrenes Beskyttelse i december 2017 for ikke at overholde de regler som Dyrenes Beskyttelse selv har fastsat som krav for at bruge mærkeordningen “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”
I marts 2018 svarede Fødevarestyrelsen at de har været på kontrolbesøg, og ikke finder anledning til klagen. I kontrolrapporten fra Dansk Supermarked Food Indkøb A/S fra den 15/3 2018 fremgår det at “Mundtlig redegjort for anvendelse af dette mærket. OK.” – Så på trods af, at vi kan henvise til Dyrenes Beskyttelses egne regler, som klart bliver overtrådt, både hvad angår oprindelsesland, opvækst, og slagteland, men også hvad angår slagtemetode. Se reglerne her, Pkt. 12. så er en mundtlig redegørelse nok til at få Fødevarestyrelsen til at acceptere regelbruddet.

Manipulerer Fødevarestyrelsen med borgernes klager?
Fødevarestyrelsen er på denne måde kommet helt udenom det klagen gik på, nemlig en klage mod Dyrenes Beskyttelse. Vores klagepunkt var jo at Dyrenes beskyttelse ikke overholder de regler de selv har fastsat, men det lykkedes Fødevarestyrelsen at dreje klagen, så det kun var to underleverandører der blev undersøgt. Vi har bedt Fødevarestyrelsen om at begrunde dette.

Teksten viser tydeligt at lammekød der stammer fra dyr der er født, opvokset og slagtet i Chile, samt bedøvet med el, ikke kan godkendes til mærket “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”

Dyrenes Beskyttelse har i mellemliggende periode opdateret deres regler, men det er stadig samme krav til brugen af mærket”Anbefalet af dyrenes Beskyttelse”.

Vi har afventet svar fra Dyrenes Beskyttelse i et naivt håb om at de kunne redegøre for deres handlinger…. men det har været forgæves.
Fødevarestyrelsen har gjort opmærksom på at såfremt vi ikke er tilfredse med afgørelsen kan vi klage til Ombudsmanden.
Vi har informeret Fødevarestyrelsen om at vi videresender vores klage til Ombudsmanden, men at vi gerne så at Fødevarestyrelsen ville informere os om hvad de lægger til grund for at tage en mundtlig redegørelse mere alvorligt en de Specifikationer som Dyrenes beskyttelse kræver at medlemmer af mærkningsordningen “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” selv overholder.

Vi følger op på sagen……