Faktaboksen som danske medier glemmer

Når man ser en faktaboks i avisen i forbindelse med en artikel om halalslagtning i Danmark, er det Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse eller store slagterier som Danish Crown der udtaler sig.
Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv, eller fra organisationer der er tilhængere af halalslagtning. Man vælger med fuldt overlæg at undlade fakta fra veterinære rapporter og fra de forordninger om slagtning og fødevarehygiejne som Danmark er underlagt.

Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv – men undlader de veterinære rapporter

I 2009 fik EU udarbejdet en rapport over emnet. Rapporten hedder Dialrel og handler om god dyrevelfærd i forbindelse med rituel slagtning. Rapporten er lavet i samarbejde mellem forskellige veterinære institutioner i flere lande. Man kunne formode at EU havde forventet at denne rapport ville give grønt lys til rituelle slagtninger, men den gjorde det modsatte. Slagtning uden bedøvelse er dyremishandling, slår rapporten fast. Slagtning med bedøvelse efter halssnittet er også dyremishandling, og slagtning med en mildere form for bedøvelse – kendt fra Danmark i form af Cashknocker til kreaturer og elektriske bade til kyllinger er en dårlig bedøvelsesform som bør udfases. Måske er dette årsagen til at rapporten sjældent nævnes i Danmark, da vore slagterier har valgt at semihalalslagte størstedelen af kreaturerne, og de store kyllinge slagterier udelukkende slagter halal (Vi bruger med overlæg ordvalget kylling, frem for fjerkræ, da det kun er kyllinger der må halalslagtes i Danmark) – et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

– et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

EU forordninger
En EU forordning slår fast at den halalslagtning (med, eller uden bedøvelse) og schæchtning medfører øget risiko for kontaminering af kødet på grund af halssnittet, og bør derfor udelukkende bruges i undtagelsestilfælde til rituel slagtning – En forordning danske slagterier har valgt ikke at overholde.

En anden EU forordning slår fast at de elektrisk bade skal udfases, også en EU forordning som Danmark ignorerer, hvilket blandt andet ses ved at der er oprettet slagterier der bruger den metode som EU fastslår at man bør udfase, efter at forordningen er kommet.

Dyrenes Beskyttelse
Dyrevelfærdsorganisationer, som Dyrenes Beskyttelse, anbefaler danskerne at købe kyllinger der er bedøvet med elektriske vandbade med deres mærke “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på trods af at samme organisationer ønsker et forbud mod bedøvelsesmetoden.

 

http://edit.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/kontrolkampagner_2009/Documents/76b48861ac844f1d84c5297a0c615f3c8532004kons999.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

Katjes… Halal eller halalcertificeret?

En ny måde til at få mere halal

Lad os tage et par eksempler over de næste par dage.

Katjes.
Katjes meldte for et par år siden ud, at nu ville de fjerne alt gelatine baseret på svinekød. De oplyste, at de gjorde det for at tilfredsstille vegetarerne og veganerne.

Katjes fremførte deres nye stil, som et træk for at tilfredsstille veganerne. Læs artikel til billede https://nord-magasinet.dk/vegansk-slik-kommer-katjes/

Men senere kunne man se reklamekampagner med kvinder indhyldet i det muslimske slør, der spiser katjes. Så måske var det virkelige mål at tilfredsstille muslimerne. Men selv om man kan blive forarget over denne…”luskede” metode at indføre halal, er der måske alligevel en genial plan bag det. For hvis Katjes fjerner alle de ingredienser der kunne gøre at deres varer ikke er halal, må varen jo være halal? Og hvorfor skulle de så halalcertificere deres varer?

En god måde at stå imod kravene om halalcertificering er at være ærlig om ingredienserne, og på den måde vise at varer selvfølgelig kan være halal, uden indblanding af imamer eller lignende i produktionen, og en god måde at modstå det muslimske krav om halalafgifter og gebyrer.

 “Overgangen til fuldstændig vegetariske produkter er det største strategiske træk, vi nogensinde har foretaget hos Katjes. Flexitarer og vegetarer er en voksende gruppe forbrugere, og vi tror på at tilbyde kvalitetsprodukter, der smager godt og som er anderledes. Det er noget, vi altid har haft fokus på hos Katjes, hvor produkterne nu er 100 pct. naturlige uden tilsætningsstoffer og gelatine,” siger Jens Küpper, Director Business Unit International, Sales and Marketing hos Katjes. https://fodevarewatch.dk/Fodevarer/article9715046.ece

De lidt mere rabiate imamer vil påstå at disse varer ikke er halal, da de er fremstillet af ikke-muslimer. Det er selvfølgelig et middel for at tvinge ikke-muslimer til at betale flere halalafgifter til islamistiske organisationer. Men sandheden er en anden. Koranen, som disse muslimer uden tvivl kender, tillader jo muslimer at spise kød slagtet af kristne eller jøder, så at halalvarer ikke er halal såfremt de er fremstillet/behandlet af ikke-muslimer er direkte løgn og i modstrid med koranens budskab.

..så at halalvarer ikke er halal såfremt de er fremstillet/behandlet af ikke-muslimer er direkte løgn og i modstrid med koranens budskab.

 

Mit navn er Christel Gall
Jeg er Byrådsmedlem i Odense for DF og har været aktiv i debatten om halalkød i mange år.

 

Halal er overalt

Indtjeningsmulighederne er uendelige.
Nogle siger at det var Saudi Arabien og Malaysia, andre siger at det var Ayatollah Khomeinis mens andre mener det var Gaddafi der startede idéen med halalmærkning og indførte et halalcertificeringsorgan, som skulle godkende det kød der kom fra de vantro lande. Den stigende import fra de “vantro” lande gjorde at imamerne fik flere og flere henvendelser fra muslimer for at få bekræftet at muslimer måtte spise denne mad. Denne usikkerhed fandt de lærde muslimer hurtigt ud af at de kunne udnytte økonomisk. Det må sige at være lykkedes over al forventning. Man udvidede hurtigt certificeringen til også at gælde mejeriprodukter. Da det også lykkedes var man klar over at indtjeningsmulighederne var uendelige.
I dag kan man finde halalgodkendesesmærker på alt lige fra Coca Cola, Arla, Haribo, Nestle, alkoholfri øl fra Harboe, til makeup og medicinprodukter over hele verden – Ja. Selv Rotterdam havn, har fået (og betalt for-) en halalgodkendelse. Og det er jo genialt. Man betaler for godkendelse, og man betaler et årligt gebyr for at have denne godkendelse – pr. vare, vel at mærke.

Og det er jo genialt. Man betaler for godkendelse, og man betaler et årligt gebyr for at have denne godkendelse – pr. vare, vel at mærke.

Ved kød er det endnu værre, her betaler man afgift på mængden. Sidenhen har mange andre muslimske lande oprettet halalcertifikater. På nuværende tidspunkt er den overordnede certificering i Danmark kontrolleret at den wahhabistiske organisation Muslim World League fra Saudi Arabien Muftien af Bosnia Herzegovina, Dr Mustafa Ceric udtalte i 2010 at islam skal erobre verden gennem halalbevægelsen “As Halal means pure and hygiene the non-Muslim world has no hesitation (choice) but to accept it.” – En lidt underholdende udtalelse for dem der læser de videnskabelige rapporter der netop fastslår at halalkød indeholder flere affaldsstoffer fra blodet, og har langt større chance for at være forurenet end konventionelt slagtet kød.

 

Salg af halalmad vil stige til 9.000.000.000.000 kr i 2018.
Så man må sige det er et genialt træk fra muslimernes side. Man startede med kød, men fandt hurtigt ud af, at med muslimernes ukritiske accept af alt der kommer over prædikestolen fra imamerne, kan man halalgodkende alt.
Halalkartofler på sygehus.
Halalkartofler refererer til en sag fra Norge hvor man har særskilte kartofler m.m. til muslimer på et sygehus. I den islamistiske verden er det ikke nok at varen er halal. Nej den må heller ikke være håndteret af en ikke-muslim. Så derfor har man på det omtalte sygehuse to gryder med kartofler – En til muslimer, og en til alle andre. Muslimske regler vil komme til Danmark. Mange danskere har været meget inkluderende overfor det at indføre muslimske regler i Danmark, og virksomheder som McDonald har også meldt ud, at nu er en stor del af deres fødevarer halal. Disse virksomheder aner ikke hvad de er på vej ind til. Bare det at stege en halal-vare på samme pande som en ikke-halalvare har været stegt på, er haram, selv når den er blevet rengjort. Man skulle også tro at netop McDonalds var klogere, efter de i 2011 måtte indgår et forlig på fire millioner kr. for falsk anprisning af halalkød i USA. I supermarkeder i vesten oplever man at muslimske ansatte ikke vil håndtere varer som er haram – altså ikke halal, som denne sag fra USA: Jean Camara, der er muslim, sad ved kassen i en af supermarkedskæden Costco’s butikker i Brooklyn, New York. Da en kunde lagde svinekød på båndet, nægtede Camara at gennemføre ekspeditionen. Han henviste til, at det var imod hans muslimske tro at røre ved svinekød og alkohol Der har været andre sager fra England hvor man har været nødt til at henvise ikke-muslimske kunder til andre kasser. Personale nægter at servere bacon for ældre. Et plejehjem i den britiske by Bradford er blevet pålagt at skærpe reglerne overfor de ansatte, efter det er kommet frem, at beboere blev nægtet at spise bacon af det muslimske plejepersonale.
I de seneste fem år er næsten 5000 passagerer i Minnea­polis-Sct Paul lufthavn i den amerikanske stat Minnesota blevet nægtet en taxa, fordi de havde alkohol med i bagagen.
Taxachauffører nægter at køre med passagerer hvis de medbringer alkohol
I de seneste fem år er næsten 5000 passagerer i Minnea­polis-Sct Paul lufthavn i den amerikanske stat Minnesota blevet nægtet en taxa, fordi de havde alkohol med i bagagen. Blandt de 900 taxachauffører er 75 procent muslimer, især oprindende fra Somalia. Og mange af dem opfatter Koranens alkoholforbud, som at man hverken må indtage det, sælge det eller transportere det. Chauffører fik erstatning efter at de nægtede at læsse alkohol. I Illinois USA nægtede to muslimske Chauffører at læsse en lastbil med alkohol, da det stred imod deres religiøse overbevisning. Vognmandsfirmaet fyrede efterfølgende chaufførerne, af indlysende årsager. Chaufførerne lagde sag an mod vognmandsfirmaet, og fik efterfølgende 240.000 dollars i erstatning.
I denne forretning i Dubai er kunder der køber varer der ikke er halal, forvist til en anden kasse.
I denne forretning i Dubai er kunder der køber varer der ikke er halal, forvist til en anden kasse.
Halalvarer kræver adskilte kasser.
Næste skridt er selvfølgelig at kræve at de varer der ikke er halal, skal fjernes fra de steder hvor der sælges halal. Dette kan først gøres når halalvaresortimentet er bredt nok. I muslimske lande finder man selvfølgelig forretninger der er rent halal. Andre steder der er overvejende muslimsk, henviser man kunder til en anden betjeningskasse, hvis de køber varer der ikke er halal. Man finder også steder hvor elevatoren er forbeholdt de muslimske varer. Her kræver man at ikke-muslimske varer bæres op ad trapperne.
Ikke muslimske varer er forvist til trapperne. Elevatoren må kun fragte halalvarer.
Forbyder salg af øl på spisesteder.
På nogle steder hvor repræsentationen af muslimer er stor, forbyder man salg af alkohol på restauranter. Derfor har nogle restauranter i f.eks Thailand har allieret sig med et ikke-muslimsk restaurant, så de ikke bryder de islamistiske regler. Man kan så bestille drikkelse ved det andet restaurant som er i umiddelbar nærhed. I Danmark råder “de lærde” også muslimer på islamistiske websider. Her fortæller man også at muslimer i Danmark ikke må spise på restauranter hvor der serveres alkohol. Og da flere og flere danske restauranter serverer halalkød, er det ganske naturligt at alkohol langsomt forsvinder fra disse steder. Men i modsætning til muslimske lande, hvor der åbenlyst skiltes med at restauranten er halal, har danske kunder ingen anelse om at de spiser på halalrestauranter. Her arbejder både fødevareorganisationer og politikere ihærdigt på at skjule hvor stor en del af Danmark allerede er halal.
På forskellige websides bliver muslimer rådgivet i den rigtige “halal” opførsel.
Danske fængsler
Danske fængsler tilbyder specielt halalmad til muslimer. I danske fængsler tilbyder man ikke kun halalmad. For at imødekomme de strenge muslimske krav har man også en muslim til at tilberede maden, så den kan godkendes. Og det fortsætter, og fortsætter og fortsætter…….. Som mange nok kan se er der eksempler nok at tage af, så det kan bestemt ikke udelukkes at der kommer en fortsættelse. Min oprindelige mening var bare at skrive om det norske sygehus, men det greb lidt om sig.
Tak fordi du gav dig tid til at læse dette. Du er meget velkommen til at dele.
Mit navn er Christel Gall
Jeg er Byrådsmedlem i Odense for DF og har været aktiv i debatten om halalkød i mange år.

Må kristne spise halalkød?

Må kristne spise halalkød?

I en tid hvor danske biskopper har travlt med at omfavne islamismen, og islam omvendt har travlt med at udrydde kristne kirker i de lande der er blevet overtaget af islam, er det et relevant spørgsmål.

Må kristne spise halalkød?

Desværre, som så meget andet der følger af et ønske om at fravælge halalkød, vil et bekræftende svar – “Ja” – altid blive efterfulgt af et krav om at bevise hvor i bibelen det fremgår at kristne ikke må spise halalkød.

På underlig vis stilles dette krav kun til kristne der ønsker at fravælge halalkød. Muslimer, der kræver at der skal være halalkød til rådighed uanset om det er i fængsel, på sygehuset, i børnehaven eller på en ganske almindelig restaurant, bliver aldrig mødt med spørgsmålet ”Hvor står der i koranen at muslimer skal spise halalkød” – og det er de (muslimerne) sikkert ganske tilfredse med. Der står nemlig intet sted i koranen at det kød muslimer skal indtage skal være halalslagtet. Halalslagtningen er end ikke beskrevet i koranen, så det er noget muslimer har opfundet efter tilblivelsen af deres hellige bog.

Mange af de præster som er tilhængere af islamisering med halalkød, tørklæder og muslimske helligdage til følge har sagt ”Ja” til at kristne må spise halalkød.

I et læserbrev til Teolog Margrethe Horstmann på Kristendom.dk spurgte en kristen ”Nu skal syge mennesker på Hvidovre Hospital (og andre steder) tvinges til at spise halal-slagtet oksekød. Er det tilladt for kristne? Hvis det ikke er, bør folkekirken så ikke protestere straks? ”

Margrethe Horstmann svarer ganske fornuftigt. Ifølge Markus, fremgår det at ”det, der kommer ind i et menneske udefra kan ikke gøre et menneske urent. For det kommer ikke ind i hjertet, men ned i maven, og det kommer ud igen”. Dermed erklærede han (Jesus) al mad for ren” (Markusevangeliet 7, 18).

Men så prøv at læs følgende passager fra Paulus første brev til Korintherne 10. kapitel.

23 Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.
24 Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre.
25 Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød.
26 For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren.
27 Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er.
28 Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld.

Så Margrethe Horstmanns svar er, at så lang tid kristne er uvidende om at det er halalkød, er det ikke et problem. Men da Hvidovre hospital kom med udmeldingen at alt deres kød er halalslagtet, så har Hvidovre Hospital faktisk selv lavet en begrænsning. Hvidovre hospital har dermed gjort kødet uspiseligt for de kristne der følger biblens budskab.

Hvidovre hospital har dermed gjort kødet uspiseligt for de kristne der følger biblens budskab.

En anden teolog Birgitte Graakjær Hjort , som tydeligvis tilhører den mere…. islamfavnende gren af Folkekirken er selvfølgelig ikke tilfreds med dette svar, og kommer derfor med hendes udlægning af sagen. Hun tolker Paulus på følgende vis: ”Dog slår han fast, at afgudsofferkøb, som er købt på for eksempel et marked, kan spises af kristne i deres eget hjem, uden at de skal gå og have skrupler ved det (1. Kor 10, 15f). Og de kristne kan også spise det, når de er gæster i f.eks. hedenske hjem.”

Hvis man foretager det, som så moderne kaldes ”Cherrypicking” i biblen, altså tager enkelte passager som falder i trit med ens agenda, og undlader dem der ikke passer, er det vigtigt at man kan påråbe sig at gøre det i god tro. Hvis man læser citatet i kursiv længere oppe i denne tekst, kan man se at den sidstnævnte folkekirkepræst, med fuldt overlæg undlader de efterfølgende vers fra Paulus for at manifestere sine påstande.

En helt tredje præst Morten Brøgger citerer sjovt nok Salman Rushdie. Efter 9/11 lavede Rushdie en liste som han opfordrede vesten at holde fast i. Han stillede selv følgende liste op: „at kysse på offentlige steder, baconsandwich, uenighed, den nyeste mode, litteratur, gavmildhed, vand, en mere ligelig fordeling af verdens ressourcer, film, musik, tankefrihed, skønhed, kærlighed.

Bemærk baconsandwichen… Brug et par sekunder på at tænke over hvorfor den er placeret på listen.

Jeg tillader mig at citere Morten Brøgger-” At indrette madlavningen i børnehaver og på hospitaler efter muslimske spiseregler, er et skridt på vejen til at opgive vores egen vestlige levevis, som er funderet på frihed, og gøre knæfald for lovreligionen islam.”

Jeg kan anbefale Morten Brøggers indlæg om emnet. Her.

Helt i den anden grøft finder vi en pensioneret rejsepræst som Leif Andersen. Han har en tolkning af nedenstående vers, som jeg selvfølgelig er lodret uenig i.

1. Korintherbrev kapitel 8:
“Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud. For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden — der er jo så mange guder og så mange herrer. Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham. Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er. Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være. Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald.”

Leif Andersens tolkning af ovenstående er at kristne skal undlade at spise svinekød, for derved at undgå at træde muslimerne over tæerne, og miste muligheden for at evangelisere blandt muslimer i Danmark!
Jeg tror roligt at man kan tillade sig at sige at Leif Andersens teori for længst er blevet modbevist af udviklingen i tidligere kristne lande i Mellemøsten som Libanon m.fl.

Nogle vil påstå at Allah ikke er en afgud, men et forvrænget billede af Abraham

Nogle vil påstå at Allah ikke er en afgud, men et forvrænget billede af Abraham, og at det derfor er foreneligt med bibelen at kristne spiser halalkød. Her synes jeg at den enkelte skal gøre op med sig selv om han/hun mener at koranens budskab er foreneligt med det kristne budskab. Et interessant spørgsmål som er meget omfattende og nok vil bevæge sig lidt for langt væk fra emnet i dette indlæg.

Apostlenes Gerninger kapitel 15 vers 28-29 siger; For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret.
– I nogle udgaver af bibelen er udtrykket ”kød der ofres til afguder,” udskiftet med ”besmittelse med afguder ” Om det be- eller afkræfter mine påstande vil jeg lade være op til den enkeltes tolkning.

Mange citerer Markus evangeliet 7. 18: Og han sagde til dem: »Så er da også I uforstandige? Fatter I ikke, at alt det, som kommer ind i et menneske udefra, ikke kan gøre det urent?

Men læser man de forgående vers lægger Markus faktisk en del op til tolkningen:

14 Og han kaldte atter skaren til sig og sagde: »Hør mig, alle sammen, og forstå: 15 Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. 16 Har nogen ører at høre med, skal han høre!«

I Paulus første brev til Korintherne 10. Kapitel vers 24 siger Paulus: ”Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre”

Med den afslutning vil jeg lade det være op til den enkelte at tolke ordene ”Bedste for andre” Mener du at halalkødets udbredelse er det bedste for andre, for alle? Mener du, at det at følge islams 5 søjler er det bedste for alle?

Vil man læse Paulus førstebrev til Korintherne 10. Kapitel i helhed, anbefaler jeg Bibelenonline.

Mit navn er Christel Gall
Jeg er Byrådsmedlem i Odense for Dansk Folkeparti i Odense og har været aktiv i debatten om halalkød i mange år.

Halalslagter i Bazar vest påstår at halalkød er mere rent, men glemmer at man kan læse hans kontrolrapport.

I et indlæg på “Vores Brabrand” forklarer halalslagter Mohammad Aoud fra sin forretning i Bazar Vest at halalkød er mere rent end almindeligt dansk slagtet kød.

Det er selvfølgelig en sandhed med  modifikationer da selv Landbrug & Fødevarer indrømmer at en halalslagtning forurener mere end konventionel slagtning. Halssnittet, hvor man skærer både spiserør og luftrør over forurener det omkringliggende kød, så dette må skæres fra til destuering. Slagtemetoden er så forurenende, at man fra EU’s side har valgt at forbyde den iflg. EU’s fordning 853. Slagtemetoden må, i følge EU, ikke bruges ved andre slagtninger end halalslagtninger i Danmark pga. kontamineringsrisiko.

Men det underholdende ved slagter Mohammad Aoud’s udtalelser er, at han helt glemmer at almindelige borgere kan læse hans kontrolrapporter.
Og her virker det ikke til at fødevarehygiejne er et emne der fylder ret meget i slagter Mohammad Aoud’s butik.
(læs mere under billedet)

Artiklen hvor Mohammad Aoud påstår at halalkød er mere rent kan læses her: https://voresbrabrand.dk/lokalefortaellinger/uenighed-om-halalslagtet-koeds-sundhed/

Følgende er et uddrag af de to sidste kontrolrapporter fra slagter Mohammad Aoud butik… lang og skræmmende læsning.
Du kan læse rapporterne i deres helhed her og her.

  • 91 lammehoveder er beslaglagt, da Mohammad Aoud ikke kan dokumentere hvor de kommer fra.
  • 60 kg. hakket oksekød i fryseren beslaglagt, da Mohammad Aoud ikke kan dokumentere hvor det kommer fra.
  • 60 kg. hakket oksekød i butikken beslaglagt, da Mohammad Aoud ikke kan dokumentere hvor det kommer fra.
  • 30 kg. afskær af oksekød i rød plastkasse uden mærkning beslaglagt, da Mohammad Aoud ikke kan dokumentere hvor det kommer fra.
  • Vakuumpakket afskær fra oksekød på skærebrædt beslaglagt, da Mohammad Aoud ikke kan dokumentere hvor det kommer fra.
  • Desuden kontrolleret sporbarhed på frosne lammetunger. Virksomheden har fremvist håndskrevet faktura fra en registreret fødevarevirksomhed, hvoraf det fremgik, at der var foretaget rettelser i teksten. Virksomheden forklarede, at teksten var oversat til. Der var ingen mærker på vakuumpakker med lammetunger – Herfor indskærpelse  som medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
  • Fordærvet kød der skal til destruktion opbevares sammen med fødevarer på frost.
  • På loftet opbevares kød til destruktion, men da der er huller i gulv, og køledisk med kød står nedenfor, riskerer man at forurene kødet i køledisken.
  • Et lagerlokale fremstår rodet, og det indskærpes at man ikke må opbevare fødevarerelaterede produkter sammen med brugte bildæk. – Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
  • Virksomheden kan ikke fremvise en risikoanalyse – Herfor indskærpelse  som medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Han er jo heldig at man kun kan få en gebyrbelagt opfølgende kontrolpr. kontrol rapport for der var jo rigeligt at tage af. Hvorfor ovennævnte ikke har medført en politianmeldelse, kan man jo spørge Fødevarestyrelsen- men da det typisk tager over en måned før Fødevarestyrelsen svarer, skal man nok ikke forvente en reaktion der kan følge op på ovenstående.

 

 

Socialdemokraternes holdning.

Nej, Kære socialdemokrater.
I respekterer ikke religiøse mindretal ved at fjerne svinekød, og indføre halalkød. I tilgodeser UDELUKKENDE muslimer. Alle dem der af religiøse årsager, eller af overbevisning, ønsker at fravælge halalkød er I bedøvende ligeglade med.

Læs artikel her: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-10-politikere-vil-diktere-svinekod-i-daginstitutioner