Udbredelsen af halalvarer i Thailand

En interessant artikel fra 2014 beskriver problemer mellem buddhister og muslimer. Artiklen beskriver sammenstød i bl.a. Sri Lanka og Burma, men man ser også mange angreb i det sydlige Thailand.

»Hvis vi er svage, vil vores land blive muslimsk« Citat fra den burmesiske munk Ashin Wirathu

Ifølge antropolog Mikael Gravers fra Aarhus Universitet, er modstanden begrundet i en forestilling om, at muslimer føder flere børn end buddhister, og at muslimer med deres egne regler om bl.a. halalslagtet kød fjerner forretningsgrundlaget for mange buddhister.

»Der er opstået et billede af, at buddhismen er trængt, og at de er truet på deres religion, identitet, økonomi og nationalitet«, siger Mikael Gravers.

På mange måder, kan man bruge Thailand som et eksempel for hvordan halaludbredelsen kommer til at ske i andre lande,som i Danmark f.eks.

Ser man på udbredelsen af netop halalvarer i Thailand, er der ingen tvivl om at markedet er ved at blive dominerende. Det giver de oprindelige thailandske producenter, der ikke indordner sig under de muslimske produktionsmetoder, og ikke mindst de muslimske afgifter et stort problem. Indførelsen af halalvarer foregår langt mere åbenlyst end i Danmark. I Danmark skjuler producenterne at varer er halalcertificeret. I Thailand er der mærke på alt.
I Thailand lægger man ikke skjul på at vand, salt, cola, Yoghurt, sukker, ris -ja faktisk majoriteten af fødevarer, og endda også hele restauranter, hoteller og rejseselskaber er halalcertificeret.

Man bliver forbavset over at stort set alt, fra drikkevand til rejsebureauer er halalcertificeret i Thailand.

I den kendte by Ao Nang, i Krabi provinsen, har halaludbredelsen også gjort sit indtog de sidste 20 år. Man er endda gået så vidt at have en del af hovedgaden gennem byen halalcertificeret. Dvs at samtlige forretninger i den del af turistgaden har underlagt sig de muslimske regler.

En del af hovedgaden/turistgaden gennem Ao Nang er blevet skiltet som “Aonang muslim street”

Man ser også forretninger det skilter med at selve forretningen er halalcertificeret. Dvs at forretningen må være underlagt kontrol for at sikre at den følger de muslimske forskrifter, herunder selvfølgelig at samtlige ansatte er rettroende. Vi kender ordningen fra Singapore, hvor man ikke kun betaler halalafgifter ved produktion, forarbejdning og distribution. I Singapore betaler slagteri, restaurant, ja selv skolekøkkener en afgift som bliver opgjort på hvor store de er, (antal kvm.) og hvor lang tid de har været halalcertificeret.

Forretninger i Ao Nang skilter med at selve forretningen er halalcertificeret.

Så konflikten er forudsigelig. Thailandske buddhister er meget eftergivende…… til et vis punkt. Der er ingen tvivl om at konflikten fra de sydlige provinser som Pattani og Yala vil sprede sig i Thailand. At buddhismen er meget åben og inkluderende overfor andre religioner er måske netop buddhismens svage punkt.
Hvor Buddhister byder andre religioner velkommen, og ikke aktivt gør noget for at påføre andre trosretninger buddhisme, er islam anderledes. Buddhistiske templer er åbne for alle – Men i den store moske i Ao Nang fremhæves det, at alle andre end muslimer IKKE er velkommen i moskeen.

Bemærk den nederste linje. Det er kun muslimer der må komme i moskeen. En stor modsætning til Buddhisternes åbne holdning ved deres templer.


Her advares muslimer om at sko kan indeholde svinelæder, selv om koranen vist ikke foreskriver at muslimer ikke må iklæde sig svinelæder.

Det tiltagende krav om at varer skal være halal ses endda hos skoforretninger. Nogle steder kan man se at de sko der udbydes er garanteret fri for svineprodukter. I andre forretninger advares hvis der er brugt svinelæder til skoene.

https://politiken.dk/magasinet/feature/art5522101/Voldelige-buddhister-angriber-muslimer


Rotterdam havn brugte 2.250.000 kr. på halalgodkendelse

Et stort halaleventyr i Rotterdam havn er slut.

Halalorganisationerne overbeviste i 2006 virksomheder i Rotterdam havn om nødvendigheden ved at lade havnens logistik enheder halalgodkende.
Havnen begyndte en lang og dyr proces, for få år senere at indse, at de halalvarer de rent faktisk eksporterer er en forsvindende lille mængde. Kravet om halalcertificering kontra udenlandske virksomheders reelle ønske om halalcertificerede varer stemmer ikke overens. Et faktum som også kan ses i Danmark. Man kan se en ligenende tendens i Danmark hvor de store slagterier forsvarer at alt oksekød bliver halalslagtet, pga. den store eksport til de muslimske lande. Men læser man eksporttal fra Danmarks statistik fra 2017, kan man se at den reelle eksport kun var 0.3% af den samlede danske oksekødseksport.

Målet med halalcertificeringen skulle være at de “urene” varer skulle holdes adskilt fra halalvarer for at tilfredsstille det muslimske marked (arkivfoto)

“Neele-VAT Logistics var det første logistikfirma i Rotterdam, der var halal-certificeret,” siger van Mackelenbergh.
“Efter henvendelser fra Malaysia og Indonesien fulgte vi deres råd i 2006. Tanken var at etablere en platform.
Sammen kunne vi håndtere halal opbevaring og distribution på både de tørre og temperaturregulerede markeder. Men resultaterne har været skuffende. ” Skriver Salaamgateway

Neele-Vat Logistics er en stor hollandsk logistikudbyder med en tilstedeværelse i hele Europa. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere og har en årlig omsætning på ca. 230 millioner euro.

“Vi investerede omkring 300.000 euro for at være halal-kompatible, men det viste sig, at importørerne ikke ønskede at betale mere,” sagde Rene Bongers, administrerende direktør i Neele-Vat Logistics, til Salaam Gateway. “I syv år koster processen kun os penge, og derfor har vi i de seneste tre (2017 red.) år ikke længere fokuseret på halal.”

Kina starter kampagne mod halalvarer

I den nordvestlige Xinjiang region i Kina bor grupper af muslimske minoriteter. Kina starter nu en kampagne mod halalvarer rettet mod det muslimske mindretal. Regionen er i forvejen kendt for forbud med burka og mænd har forbud med det store muslimske skæg. Overtrædelser medfører indsættelse i omskolingslejre, hvor man lærer om kinesiske værdier fjernt fra islam.

Kampagnen rettet især mod Uighur minoriteten som beskyldes for at stå for flere terrorangreb i landet, er rettet mod alt fra halalslagtet kød til halalgodkendt tandpasta, skriver Dailymail.

På et møde i mandags (08-10-18), opfordrede det kommunistiske partis ledere fra  Urumqi – hovedstaden i Xinjiang-regionen og hjem til det største muslimske Uighur mindretal, til at sværge en ed til ‘kæmpe en afgørende kamp mod ‘halalisation’ i regionen.

Producenter kan i fremtiden miste ordre på at have halalcertificering ved eksport til ikke-halal markeder. Dette er nok årsagen til at nogle varer er halalmærket, og identiske varer kan være uden halalmærke i et andet land.

Lederne udtrykker modvilje mod halalvarer som gennemsyrer den sekulære levevis og bærer ved til terrorisme, skriver Reuter.com

Vi, i Danmark, ser en kraftigt stigende indflydelse fra halalorganisationer på danske virksomheder. Alt fra vore største slagterier og mejerigiganter til producenter af alkoholfri drikkevarer og trykfarve bliver presset til at blive halalcertificeret for at få lov til at eksportere til muslimske markeder/producenter. Beløbende for at og opretholde en halalgodkendelse er hemmelige men vi ved fra danske producenter at beløb varierer fra 7-8000 kr. for en enkelt vare, og fra udenlandske store virksomheder kan beløbet løbe op i flere millioner kr.

Danske virksomheder skal være helt sikker på om den halalpolitik virksomheden fører, ikke vil føre til tab af eksport i fremtiden.

Kampagnen, som bliver fulgt opmærksomt af de andre regioner i Kina, giver selvfølgelig forhindringer for danske virksomheder som har underlagt sig halalorganisationernes krav for mange år siden. Man må formode at det var denne holdning der kostede danske Rose Poultry en millionordre på kyllingefødder for et par år siden. Dette bekræftes måske netop ved at Rose prøvede at holde tabet af ordren hemmeligt i lang tid.
Danske virksomheder, og den danske regerings manglende stillingtagen til halalorganisationers krav vil på sigt koste dansk eksport. Senest har man kunne se et fald i dansk eksport af halalkyllinger, og samtidig en stigning på dansk import at ikke-halalslagtede kyllinger.

Links til artikler: https://www.dailymail.co.uk/news/article-6259369/China-launches-anti-halal-campaign-Xinjiang.html

https://www.reuters.com/article/us-china-xinjiang/china-launches-anti-halal-campaign-in-xinjiang-idUSKCN1MK06F