Faktaboksen som danske medier glemmer

Når man ser en faktaboks i avisen i forbindelse med en artikel om halalslagtning i Danmark, er det Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse eller store slagterier som Danish Crown der udtaler sig.
Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv, eller fra organisationer der er tilhængere af halalslagtning. Man vælger med fuldt overlæg at undlade fakta fra veterinære rapporter og fra de forordninger om slagtning og fødevarehygiejne som Danmark er underlagt.

Det vil sige. at man baserer fakta på oplysninger fra halalslagterne selv – men undlader de veterinære rapporter

I 2009 fik EU udarbejdet en rapport over emnet. Rapporten hedder Dialrel og handler om god dyrevelfærd i forbindelse med rituel slagtning. Rapporten er lavet i samarbejde mellem forskellige veterinære institutioner i flere lande. Man kunne formode at EU havde forventet at denne rapport ville give grønt lys til rituelle slagtninger, men den gjorde det modsatte. Slagtning uden bedøvelse er dyremishandling, slår rapporten fast. Slagtning med bedøvelse efter halssnittet er også dyremishandling, og slagtning med en mildere form for bedøvelse – kendt fra Danmark i form af Cashknocker til kreaturer og elektriske bade til kyllinger er en dårlig bedøvelsesform som bør udfases. Måske er dette årsagen til at rapporten sjældent nævnes i Danmark, da vore slagterier har valgt at semihalalslagte størstedelen af kreaturerne, og de store kyllinge slagterier udelukkende slagter halal (Vi bruger med overlæg ordvalget kylling, frem for fjerkræ, da det kun er kyllinger der må halalslagtes i Danmark) – et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

– et underligt valg, da eksporten af oksekød til de muslimske lande kun udgør 0.3% af den danske eksport.

EU forordninger
En EU forordning slår fast at den halalslagtning (med, eller uden bedøvelse) og schæchtning medfører øget risiko for kontaminering af kødet på grund af halssnittet, og bør derfor udelukkende bruges i undtagelsestilfælde til rituel slagtning – En forordning danske slagterier har valgt ikke at overholde.

En anden EU forordning slår fast at de elektrisk bade skal udfases, også en EU forordning som Danmark ignorerer, hvilket blandt andet ses ved at der er oprettet slagterier der bruger den metode som EU fastslår at man bør udfase, efter at forordningen er kommet.

Dyrenes Beskyttelse
Dyrevelfærdsorganisationer, som Dyrenes Beskyttelse, anbefaler danskerne at købe kyllinger der er bedøvet med elektriske vandbade med deres mærke “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på trods af at samme organisationer ønsker et forbud mod bedøvelsesmetoden.

 

http://edit.foedevarestyrelsen.dk/Kontrol/Kontrolkampagner/kontrolkampagner_2009/Documents/76b48861ac844f1d84c5297a0c615f3c8532004kons999.pdf

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *