Gavner halalslagtning dansk eksport?

Vi får tudet ørerne fulde med at halalslagtning er vigtigt for danske arbejdspladser, at slagterierne kun halalslagter så stor en del, af den danske produktion, som de gør for at skabe dansk vækst og danske arbejdspladser – Men samtidig nægter producenterne at fortælle hvor stor en del af deres produktion der rent faktisk importeres til halalkrævende markeder.

Falder dialogen på halalafgifter, fortæller slagterierne gang på gang at det er ganske få certifikater der udstedes, så halalafgifter udgør en forsvindende lille del…. men modsiger det ikke de samme slagteriers påstand om at de må halalslagte på grund af den store efterspørgsel?

På billedet kan man se andelen af oksekød der eksporteres. Man kan samtidig se at tallet er faldende. Man vælger altså at satse dansk eksport på et marked der er faldende, og som kun repræsenterer 0.3% af den samlede danske oksekødseksport, fremfor at satse på lande som Østeuropa og Kina, lande som netop er modstandere af halalkød, og hvor borgerne sandsynligvis ville fravælge danske produkter, hvis de vidste at de stammer fra halalslagtede dyr.
Vi prøver at finde ud af, om forbrugerne i de nævnte lande er vidende om at kødet fra danske slagterier stammer fra halalslagtede dyr. Har du viden, eller kontakter på dette område må du meget gerne kontakte os på halalnejtak@gmail.com.

Man vælger altså at satse dansk eksport på et marked der er faldende, og som kun repræsenterer 0.3% af den samlede danske oksekødseksport

Kilde til statistikken på billedet er Landbrug & Fødevarer, og Dansk Statistik.

En statistik fra 2005 viste at den samlede eksport af kødvarer. dvs inkl. fjerkræ på det tidspunkt var på 1.7%.

Fødevarestyrelsen tillader halalslagtning i Danmark pga. den store eksport til Mellemøsten, men som det fremgår af statistikken er det 0,3% af den samlede eksport af oksekød til netop de lande, som Fødevarestyrelsen bruger som undskyldning for at tillade halalslagtning i Danmark.
Hvis det ikke havde været Fødevarestyrelsen der påstod det, ville man kalde det fake news. Men når det er Fødevarestyrelsen er det jo OK…. eller?

Fødevarestyrelsen tillader mærkning med ikke-halal
Import af ikke-halalslagtet fjerkræ er samtidig steget de sidste 20 år. Hvilket måske kan tolkes til at slagterierne og forbrugerne går i hver sin retning. Importen af udenlandsk fjerkræ er dog faldet lidt siden 2013 – Dette tolker jeg som effekten af at flere danske fjerkræslagterier er stået frem og fortalt at de ikke slagter halal. Årstallet passer med at det var det år hvor Gråsten fjerkræ endelig fik Fødevarestyrelsens tilladelse til at skrive ikke-halalslagtet på deres produkter. De fik danske forbrugere til at stille krav desangående. Selv den største konkurrent til Rose – Danpo har købt aktiemajoriteten i to slagterier der er kendt for ikke at slagte halal. Og samme Danpo måtte selv skrive på indpakningen af Sødam kyllinger, at de ikke er halalslagtet – efter at pakkeriet ved Sødam brændte og man valgte at pakke kyllingerne ved Danpo i Aars, som jo ellers netop er kendt for at halalslagte.

Rose´s hovedprodukt er en kylling af forholdsvis begrænset kvalitet, hvor der udelukkende er fokus på pris. Skulle de der begynde at komme tilsvarende produkter i køledisken fra de store producenter i Polen eller fra de sydøstasiatiske lande, som ikke var halalslagtet, ville Rose og Danpo være meget dårligt klædt på til konkurrencen. Den danske dumstædighed med absolut at ville halalslagte alt fjerkræ kunne, efter min mening, koste de store fjerkræslagterier mange penge, og mange arbejdspladser.

Den danske dumstædighed med absolut at ville halalslagte alt fjerkræ kunne, efter min mening, koste de store fjerkræslagterier mange penge, og mange arbejdspladser.

Kineserne er ikke begejstrede for halal
I 70´erne var Kina vores helt store eksport marked, men det marked er tilsyneladende væk. Danpo har vist lidt eksport til Kina, men Rose har slet ikke noget mere.

Jeg har en bekendt der arbejder i Kina. Han fortæller kineserne mener at det er forbudt at sælge halalkød i Kina. Der er ingen tvivl om at Kina har et anstreng forhold til islam – men forbudt er det dog ikke. Men det er en vare der bestemt ikke foretrækkes af den almindelige kineser, og dem er der en del af i Kina.

I 2016 konkurrerede Rose om en kæmpeordre til Kina. Emnet var Kyllingefødder, og her er danske produkter i front. Danmark og USA sloges om ordren som var på ikke mindre end 200.000 kyllingefødder om dagen. En årlig eksport på et to-cifret millionbeløb.

Eksporten af fjerkræ til Kina gik i stå for nogle år siden. Det skyldes, at Kina i mange år har opretholdt et decideret importforbud, som blev indført på et tidspunkt, da kineserne frygtede smitte med Newcastle Disease. Men selv efter handelsblokaden er ophævet, er det store eksportmarked for fjerkræ ikke genoplivet.

Med den viden om kinesernes forhold til halalslagtede produkter in mente, og med den fakta, at de få fjerkræprodukter der findes fra Rose i Kina, alle er indført fra Hongkong, er det jo nærliggende at tro at kinesernes modvilje mod at importere danske produkter skyldes deres modvilje mod halalslagtede produkter.

Artiklen kan læses her: https://www.food-supply.dk/article/view/46140/rose_poultry_har_succes_med_kyllingefodder

Rose meddelte kort efter forhandlingerne om de store ordrer til Kina at Rose nu er storeksportører af fjerkræ til Kina… En påstand som Kommunikationschef Kristian Mortensen meddeler er usand.

Jeg ville ikke bringe denne artikel, hvis jeg havde frygtet at den ville bringe en dansk virksomheds eksport i risiko, men jeg har Kommunikationschef Kristian Mortensen ord for at Rose/HK-Scan, ikke eksporterer fjerkræprodukter til Kina, på trods af at Rose selv har rost sig for den store ordre på deres webside. De fjernede dog artiklerne da jeg første gange påviste usandhederne i dette.

Dele af denne artikel har tidligere været udgivet i Den Korte avis

Fødevarestyrelsens påstand kan læses her: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Information-vedroerende-maerkning-af-slagtemetoder.aspx

Tal fra Danmarks statistik kan læses her: https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q&esrc=s&source=web&cd=1&ved=2ahUKEwj-wuD94L_dAhWBr6QKHZi9Bd8QFjAAegQICBAC&url=https%3A%2F%2Fwww.lf.dk%2Ftal-og-anal

Mit navn er Christel Gall Jeg er Byrådsmedlem i Odense for DF og har været aktiv i debatten om halalkød i mange år.


Her tænker du på “Gavner halalslagtning dansk eksport?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *