Halalpenge i Danmark 1.

Halalpenge i Danmark.
– Halalmoskeen på Horsebakken
Skrevet af Byrådsmedlem Christel Gall

Indlægget her bliver lidt omfattende, og bliver derfor delt op i flere bidder. Indlægget er lavet i samarbejde med “Nej tak til halalkød” som har en imponerende mængde links og rapporter om emnet.

De næste uger prøver jeg at følge emnet om med indlæg om terrorstøtte, svindel med offentlige midler, Fødevarestyrelsens opbakning til halalafgifter, halalregnskabernes hemmeligheder m.m.

IKC på Horsebakken.

I Danmark er det primært Islamisk Kulturcenter (IKC) på Horsebakken, der inddriver penge for halalslagtning i Danmark og nabolandene. Moskeen er fritaget for at aflægge regnskab, og fritaget for at betale moms. IKC nægter at oplyse hvor stor indtjeningen på halalafgifter er, og dermed selvsagt også hvad organisationen bruger pengene på. Ved forespørgsel til Fødevareministeriet om størrelsen på halalafgifter i Danmark, svarer fødevarestyrelsen:

Virksomhedernes omkostninger til halal-godkendelse og certifikater er fastsat efter aftale mellem de enkelte sektorer og de certifikatudstedende organisationer og betragtes som et internt virksomhedsanliggende på lige fod med de omkostninger, virksomhederne påføres for at opfylde øvrige kundekrav såvel som andre landes importkrav. På den baggrund ønsker virksomhederne af konkurrencehensyn ikke at offentliggøre en sådan prisaftale”

På Danpos hjemmeside kan man læse: “Kulturcenteret (Islamisk Kulturcenter. Red.) driver kirke med almindelige kirkelige handlinger, deltager i danske og tværkulturelle arrangementer og fungerer som besøgscenter for skoler og lignende.”

– Mon du er enig i denne fremstilling, når du kommer gennem det efterfølgende.

Halalmoskeen på Horsebakken.

Moskeen på Horsebakken er oprettet med støtte fra den tidligere Libyske leder Gadaffi. Dette har aldrig været nogen hemmelighed, alligevel er der ingen der har stillet spørgsmålstegn ved årsagen til oprettelsen af moskeen. Det kan undre lidt, når man tænker på at det var Gaddafi der udtalte følgende: “ Islam vil overtage magten i Europa inden for få årtier. Vi har fået 50 millioner muslimer ind i Europa. Alle tegn påviser, at Allah vil give muslimerne i Europa sejr, måske endog uden sværd, geværer og nye erobringer. Vi forvandler Europa til et muslimsk kontinent inden for få årtier. Europa er i knibe. De bør acceptere, at blive et muslimsk land inden for en kort årrække, eller erklære muslimerne krig. Hvis Tyrkiet bliver optaget i EU, får Europa yderligere 50 millioner muslimer. Mohammed har besejret alle andre religioner. Hvis Jesus var i live da Mohammed blev sendt, ville han have fulgt profeten. Alle mennesker skal være muslimer.”

(Dette var Libyens leder Muamar Gadaffis skelsættende tale til hele mellemøsten på TV-kanalen AL-JAZEERA den 10 – 4 – 2006 – talen kan også findes på Youtube)

Libyens indflydelse på danske halalpenge

Libyen har haft den største indflydelse på islamisk kulturcenter. Siden begyndelsen af 1970erne, tegnede islamisk kulturcenter de danske muslimer på en relativ moderat måde. Kulturcenteret var på det nærmest muslimernes udstillingsvindue overfor det officielle Danmark.

I dag har kulturcenteret ikke mere eneret på halal-certifikater, og flere langt mere radikale grupper bl.a. Ahmed Abulaban, som leder af araberne og somalierne, samt Minhaj ul-Quran, blander sig i dag i kampen om halalpengene. Dette mere rabiate billede skyldes øget tilvandring af netop disse befolkningsgrupper. Gruppen Danish Halal, har endda slået sig sammen med jødiske interessegrupper for at få genindført slagtning uden bedøvelse i Danmark. Disse grupper er ikke medtaget i dette indlæg.

Halalmoskeen forsvarer henrettelsen af en uskyldig femårig dreng.

Lad os prøve at gå tilbage til 1999. Det var kun to år tidligere at IKC forbød halalslagtning med boltpistol og accepterede at bedøve kreaturer før slagtning med den noget mere usikre bedøvelse ”cash-knocker” og de kunne dermed fastholde deres position med monopol på halalindtægterne. Dengang var det Imam Farouk Sultan der var den ledende imam på Horsebakken.

En sag fra Pakistan optog vesten. I Pakistan havde man indført dødsstraf til dem der kritiserede Profeten. En femårig dreng, der skulle have skrevet blasfemiske fraser på en væg, var dømt til døden på trods af at den kristne femårige dreng slet ikke kunne skrive. Dette fik den Pakistansk/ danske nyhedsstation Lahore til at kritisere Pakistans lov. Under en fredagsprædiken på Horsebakken – halalmoskeen, tordnede imamen mod nyhedsstationen “ Bed om tilgivelse eller risikér at blive dræbt og brændt foran forsamlingen. Samtidig opfordrede imamen under bønnen sin menighed til at brænde og boykotte avisen, og for at lægge vægt bag sine ord lod imamen sine ophidsede tilhængere afbrænde eksemplarer af Lahore foran forsamlingen.

Det var som scener fra “fatwaen” mod den dødsdømte forfatter Salman Rushdie” To dage senere blev de samme dødstrusler udspredt i radioprogrammet, Aap ki Awaz, der sendte en båndoptagelse fra moskeen. Programmet hørte under urdu-redaktionen på Radio Storkøbenhavn, der ejes af LO.

(Kilde BT 5. juni 2000)

En dødsdom over barnet blev rost i radio Vesterbro og der blev opildnet til gennemførelse af blasfemidrab.

At danske fremtrædende muslimer havde lidt forskellige holdninger til ovenstående, forbavser nok ikke nogen. Trusler får kritikken til at forstumme. Truslerne fik selvfølgelig redaktøren der havde kritiseret dødsdommene til at gå i offentligheden og sige at det var ham der havde misforstået islam, og at han beklagede meget,

Digter blev truet til at kalde digtsamling tilbage.

Der var en tilsvarende sag med en ung muslimsk digter: En herboende pakistansk digter samlede en række anerkendte muslimske digte i en bog, krydret med egne og andre herboende poeters værker. Bogen blev indstillet til en pris i Pakistan, men imamen fra Horsebakken så sig gal på værket og truede digteren til at trække bogen tilbage og give en offentlig undskyldning.

(Kilde BT 5. juni 2000)

Guide for Taliban

Mest opsigtsvækkende er dog, at Farooq fungerede som guide, da viceudenrigsministeren for det brutale afghanske Taleban-styre, Moulvi Abdul Rahman Zahid, senere på året kom på besøg. Også her blev der fra prædikestolen affyret salver af dødstrusler og hån mod både danskere og de afghanere og pakistanere, der var flygtet fra undertrykkelse i hjemlandet.

»De lever som intellektuelle, nybarberede med slips og jakkesæt – de vil være vores mål. Vi vil skære halsen over på dem,« lød truslen fra den prominente gæst Moulvi Abdul Rahman Zahid.

Forinden havde Farooq budt ham velkommen med ordene: »Byd vores ærefulde gæst velkommen. Lyt godt efter og handl derefter. Skuf ikke vores gæst,« lød hans anbefaling til forsamlingen. Og gæsten overbragte ikke blot trusler mod folk, der var flygtet, men også mod det Danmark, han besøgte: »Dette er et land af ikke-troende, og de forsvarer altid andre ikke-troende i demokratiets og de såkaldte reformers navn. De afviser os fra Taleban, og de respekterer ikke vores menneskerettigheder. I virkeligheden modarbejder de vores anstrengelser for at indføre sharia (det islamiske lov-kodeks, red.) – vi vil ikke lade dem få succes,« sagde Moulvi Abdul Rahman Zahid.

I alt var han fem dage i Danmark, hvor han udover talen i moskeen spredte sit fjendtlige budskab over for eksil-afghanerne ved private møder og i små forsamlinger. På disse besøg blev han fulgt rundt og præsenteret af Sultan Farooq.
(Kilde BT onsdag den 5. aug. 2000 )

Ovenstående er det som danskere uvidende støtter op om ved at købe halalkød- kød som oftest ikke er mærket med halalmærker, så derfor har danskerne ingen mulighed for at undgå dette.

Udover kød, er virksomheder som producerer mælk, morgenmadsprodukter, medicin, sæbe, creme, enzymer…. – Ja, selv virksomheder der producerer vand på flaske er halalcertificeret. Og hvert enkelt produkt er pålagt halalafgift.

Mit navn er Christel Gall
Jeg er Byrådsmedlem i Odense for DLN og har været aktiv i debatten om halalkød i mange år.

2 tanker om “Halalpenge i Danmark 1.”

  1. Jeg vil ikke betale SKAT til en anden troesretning,
    Jeg betaler kirkeskat, og vi kræver jo ikke kirke- SKAT af Muslimer, Jøder osv
    Desuden så skal dyrene ikke lide når de slagtes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *