Hvis du ønsker svaret på det spørgsmål, kræver det at du læser nedenstående tekst.
Artiklen her, behandler ikke emner som halalafgifter og halalorganisationernes ønske om at indføre slagtning uden bedøvelse. Dette notat omhandler udelukkende den muslimsk betingede bedøvelsesmetode som man bruger i Danmark.
Vi får tit at vide at vi er helt forkert på den med vores modstand mod halalkød. Dyrenes Beskyttelse udtrykker da også gang på gang en positiv holdning overfor halalslagtninger i Danmark: Og Dyrenes Beskyttelse har heller ikke noget at indvende, så længe de danske regler overholdes. “Det foregår på fuld forsvarlig vis. Vi er ligeglade med det religiøse aspekt. Vi er interesserede i, at dyrene bliver bedøvet, inden de får halsen skåret over”, Jens Svenningsen, Dyreværnschef og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
(dr. dk 12. aug. 2013 kl. 11.00)
Men samtidig kunne man læse på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside:
”Det er meget problematisk. Opfejning og ophængning giver skader som f.eks. benbrud, vingeskader, dislokerede led og blødninger. Dertil kommer bedøvelsen, som er usikker på grund af fuglens varierende størrelse. De små fugle når ikke altid ned under vandspejlet, og så bliver de ikke ordentligt bedøvet inden knivene. Det forudsætter et meget årvågent slagteriopsyn og veterinærkontrol, hvis det skal fungere. Desuden kræver det meget at styre koncentrationen af salte, elektriske parametre som f.eks. strømstyrke, og tiden under vand. Hvis det ikke er i orden, så bliver dyrene ikke bedøvet ordentligt. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes,” siger Søren Kent Pedersen. – En udtalelse der står lidt i kontrast til den udtalelse hans kollega kommer med længere oppe.
”Det er meget problematisk. Opfejning og ophængning giver skader som f.eks. benbrud, vingeskader, dislokerede led og blødninger. Dertil kommer bedøvelsen, som er usikker på grund af fuglens varierende størrelse. De små fugle når ikke altid ned under vandspejlet, og så bliver de ikke ordentligt bedøvet inden knivene. Det forudsætter et meget årvågent slagteriopsyn og veterinærkontrol, hvis det skal fungere. Desuden kræver det meget at styre koncentrationen af salte, elektriske parametre som f.eks. strømstyrke, og tiden under vand. Hvis det ikke er i orden, så bliver dyrene ikke bedøvet ordentligt. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes,” siger Søren Kent Pedersen. – En udtalelse der står lidt i kontrast til den udtalelse hans kollega kommer med længere oppe.
“Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at den bedøvelse forbydes”
Og i notat om bedøvelsesmetoder i forbindelse med slagtning, skriver Dyrenes Beskyttelse: Nogle kyllinger er for små til vandbad; udover vekselstrøm må pulserende jævnstrøm også anvendes; manipulering og ophængning; stress ved ophængning af fugle, benbrud, frakturer, dislokationer af led, vingeskader, blødninger i muskulaturen, utilsigtede elektriske stød før bedøvelse, forsinket bedøvelse, mangelfuld bedøvelse, opvågning før halssnitning m.v. Konklusion: Der bør indføres forbud mod metoden, da der er for store dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet hermed. (Notatet er fra 2013 – men det har været det samme svar i, bl.a. høringsvar fra Dyrenes Beskyttelse i over 20 år).
Konklusion: Der bør indføres forbud mod metoden, da der er for store dyrevelfærdsmæssige problemer forbundet hermed
Dyrenes beskyttelse har desværre fjernet alle henvisninger til deres egen dyrlægers udtalelser om bedøvelse med vandbade, og andre halalgodkendte bedøvelser med deres opdatering af siden i 2017.
Hvorfor bruger man vandbadet?
Dyrenes beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og de forskellige slagterier og fjerkræ organisationer glemmer helt at nævne, at årsagen til at man bruger de elektrificerede bade til at bedøve fjerkræ i Danmark er, at det er den eneste metode de muslimske organisationer godkender til bedøvelse ved halalslagtning. Der er for længst fundet bedre metoder, og disse bruges også mange steder, bare ikke når emnet er slagtekyllinger i Danmark. At der er mange rapporter der understreger problematikken ved brugen af denne bedøvelsesmetode, ændrer ikke producenternes, og fødevare-organisationernes holdning. Her bør nok nævnes at andelen af dansk fjerkræeksport til OIC landene (som jo påstås er årsagen til at man halalslagter i Danmark) udgør under 10 % af den samlede eksport. Samtidig er den danske eksport faldet de sidste par år, og import af ikke-halalslagtet fjerkræ er steget.
Hvad mener nogle af dem der har arbejdet med vandbadet, og “imamerne”?
En tidligere ansat har skrevet følgende i kommentarsporet til en artikel (Ekstrabladet har desværre fjernet mange af de halalkritiske artikler):
Det med Halalslagtning er det RENE FIS i en hornlygte! Kom til Skovsgaards fjerkræslagteri som veterinærkontrol i 1980. Hvor en Iman skulle overtage “kontrollen”. – Han sad som eftersnitter og havde ikke en skid at skulle have sagt i forhold til Veterinærdirektoratet – os der stod i kontrollen. Dengang var det “nyt” og man så i tv en Imam bede over fjerkræet.
Denne Imam var den mest syge mand jeg har mødt, han sendte altid alle andre på sit job, daværende måtte vi åbenbart kun have imamer som flygtning?
Jeg tillod engang at bemærke det overfor “den” ledende Imam, at det var utrolig så mange imamer der var. Svaret var: At blot de var “rettroende” muslimer kunne de passe jobbet?
Kort sagt! Nyt arbejde til sammensvordne.
Nu skal dette forstås, at fjerkræ bliver hængt op i bøjler med benene og “dyppet i strømbad” hvor de bliver besvidstløs, da de hænger med hovedet nedad. Og går gennem en såkaldt halssnitter – to blade, der snitter vener og halspulsåre over.Hvorfor noget fjerkræ har vilje til at trænge sig op og undgå badet. Af samme årsag sidder en eftersnitte udelukkende for at skære halsen over. DET ER EN IMAMS job!
Ved fjerkræslagtning! Der er INGEN bøn, ved hvert hold nye kyllinger
Tvært imod: Ved hvert “båndstop” !2.000 i timen, bliver et vist antal kyllinger hængende i strømbadet og der er “nogle” såkaldte” Imamer, der mener sig berittiget til at ødelægge disse kyllinger, ved at snitte dem på kryds og tværs over brystet – altså en beskadiget kylling der bliver kasseret af os.
– Det koster selvfølgelig penge hos firmaet, der ellers har købt godkendte kyllinger. Har personligt oplevet, at den såkaldte Imam åbenbart havde forladt sin post som eftersnitter, ved at kyllingerne er gået levende i skoldekar og fjerplukkeren. Ses ved at kyllingen er skoldet og med al blodet i overkrop.
Det værste er: At mange af disse såkaldte imamer, forlader deres post i utide ved især pauser. Har personligt oplevet af ca. 10 kyllinger kom op på kontrolbåndet uden eftersnit. Standsede hele slagtningen kort før pause af slagteriet – måtte stå skoleret foran overdyrlægen. (Ekstrabladet 28. sep 2017)
Hvad siger EU til vandbadet?
I EU’s forordning Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet står “ Henstillinger om udfasning af brugen af kuldioxid til aflivning af svin og af fuglevandbade til bedøvelse af fjerkræ er ikke medtaget i denne forordning, da konsekvensanalysen viste, at sådanne henstillinger i øjeblikket ikke er økonomisk bæredygtige i EU” Ovenstående viser at EU er fuldt ud klar over at bedøvelsen med vandbad burde udfases, men da det er den eneste der er halalgodkendt, vælger man at se gennem fingre med dette, og fortsætter med at bruge den.
Man undgår med overlæg, den effektive bedøvelse for at opretholde kravene til halalslagtning.
“Ifølge EFSA (2004) skal el-bedøvelse inducere en epileptiform aktivitet i hele hjernen efterfulgt af et inaktivt EEG, hvor aktiviteten ligger < 10 % af det normale niveau. Alternativt er hjerteflimren eller hjertestop den bedste indikation af bevidstløshed. Det rapporteres, at i modsætning til større husdyr, så reagerer ikke alle kyllinger med epileptiform aktivitet. Derfor anbefales det, at der hos fjerkræ induceres hjertestop, samt at dette anvendes som mål for tilfredsstillende bedøvelse af velfærdsmæssige årsager. Ved hjertestop vil kyllingerne ikke vågne op af bedøvelsen igen.” (Danish meat research institute/Teknologisk institut 2011)
– Problemet ved ovennævnte er at sætningen “ Ved hjertestop vil kyllingerne ikke vågne op af bedøvelsen igen.” betyder, at kødet ikke er halal.
Man går også på kompromis med dyrevelfærd for at opnå “pænere” grillkylling. Hvis strømstyrken forhøjes ved en given frekvens, vil bedøvelsen blive mere effektiv, og der vil forekomme færre underbedøvede kyllinger, men samtidig øges forekomsten af slagteskader, i form af knoglebrud og slagteblødninger (Lambooij og Gerritzen, 2007).
Der er således et modsætningsforhold mellem dyrevelfærd (effektiv bedøvelse) og slagtekvalitet. Det er vigtigt her atter at understrege at årsagen til vi ikke bruger bedøvelsesmetoder hvor dyrene er bedøvet før ophængning er, at disse ikke er halal.
Ovennævnte bekræftes også her:
Brækkede knogler og blødninger, der sker i forbindelse med ophængning og indtil bedøvelsen, er et dyrevelfærdsspørgsmål. Hvis skaderne sker under selve bedøvelsen, er der blot tale om kvalitetsforringelser, idet det her forudsættes, at kyllingerne straks mister bevidstheden ved nedsænkning i vandbadet (Lambooij og Gerritzen, 2007).
Og her:
Wilkins et al. (1999) fandt, at el-bedøvelse ved lave frekvenser (50 Hz) gav flere slagteblødninger i muskulaturen end høje frekvenser (1.500 Hz). Omvendt giver lave frekvenser den mest effektive bedøvelse. Ved høje frekvenser kræves en højere strømstyrke for at opnå tilstrækkelig bedøvelse. Generelt kan det konkluderes, at de opsætninger af elektriske parametre, der giver færre slagteskader, samtidig giver mindre effektiv bedøvelse. Så for el-bedøvelse eksisterer der et vist modsætningsforhold mellem hensyn til dyrevelfærd og hensyn til slagtekvalitet (skader).
Dyrene bedøves ikke altid – de paralyseres:
Raj (2006) beskriver endvidere, at utilstrækkelig el-bedøvelse kan medføre, at kyllinger kun immobiliseres i stedet for at blive bedøvet. Raj (2006) refererer til egne undersøgelser, hvor kun henholdsvis 80 % og 90 % af kyllingerne viste epileptiform hjerneaktivitet ved EEG-målinger. Raj (2006) beskriver ikke, hvilken tilstand de resterende henholdsvis 10 % og 20 % befandt sig i på bedøvelsestidspunktet.
Slagteriledere, (og dem der har ansvaret for kontrol af strømstyrken i vandbadet) har en tendens til at sænke strømstyrken.
Slagteriledere, (og dem der har ansvaret for kontrol af strømstyrken i vandbadet) har en tendens til at sænke strømstyrken.
Her er det vigtigt at huske på at det er den muslimske supervisor der har ansvaret for kontrol af strømstyrken – Den samme mand som foretrækker slagtning helt uden bedøvelse: I 2011 foreslog to medlemsstater en ændring af de elektriske minimumsparametre for vandbad i forordning (EF) nr. 1099/2009. EFSA gennemgik disse data og vedtog i 2012 en udtalelse om emnet10, ifølge hvilken bedøvelse i vandbad giver en effektiv bedøvelse på op til 96 % målt vha. et elektroencefalogram (EEG). I udtalelsen understregede EFSA også behovet for yderligere forskning samt visse problemstillinger vedrørende håndhævelse, f.eks. at slagteriernes ledere har en tendens til at sænke strømstyrken af hensyn til kødets kvalitet.
I EFSA’s udtalelser påpeges det ligeledes, at man med CAS-metoden afhjælper ulemperne ved vandbad, hvis metoden anvendes med sådanne parametre, at fuglene aflives (RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om de forskellige metoder til bedøvelse af fjerkræ 2013 )
Yderligere siger rapporten fra Europa-parlamentet: Overholdelse af muslimske religiøse regler spiller også en rolle for visse slagterier, som på denne baggrund foretrækker visse bedøvelsesmetoder eller -parametre frem for andre. Der er ikke enighed blandt samtlige muslimske samfund om en fælles holdning til bedøvelse af dyr, men de fleste af disse samfund vil kunne acceptere bedøvelse, hvis dyret kan genvinde bevidstheden uden at bløde.
Afhængigt af bedøvelsesparametrene kan bedøvelse i vandbad, CAS og bedøvelse med elektrisk strøm, der kun ledes gennem hovedet, være reversible metoder. Eftersom bedøvelse i vandbad og CAS er kollektive bedøvelsesmetoder, er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at alle dyr kan genvinde bevidstheden uden afblødning, imidlertid at nedsætte bedøvelsesparametrene — og dermed andelen af dyr, der bedøves korrekt.
– Man godtager altså større lidelser blandt dyrene for at imødekomme den muslimske slagtemetode.
– Man godtager altså større lidelser blandt dyrene for at imødekomme den muslimske slagtemetode
Om: Bedøvelse af slagtefjerkræ. Når det gælder bedøvelse af fjerkræ, tillader direktiv 93/119(1) den gængse vandbadsmetode.
I de seneste år er der imidlertid udviklet metoder til bedøvelse af fjerkræ med gas, som fører til en bedre kvalitet i slutproduktet og til en bedre garanti for dyrevelfærden. Nogle af disse metoder bygger på to forskningsprojekter, som EU har finansieret, nemlig AIR 3 Project CT94-0885 og VOLAIR EU 113711. 1. Kan Kommissionen bekræfte, at bedøvelse af fjerkræ med gas kan føre til bedre resultater for både produktkvalitet og dyrevelfærd end vandbadsmetoden? 2. Kan Kommissionen oplyse, hvornår den vil opfylde bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra b) og c), hvori det er fastsat, at Kommissionen senest den 31. december 1995 forelægger nærmere forslag om bl.a. bedøvelse af dyr med gas? 3. Er Kommissionen enig i, at det ud fra et økonomisk synspunkt, men navnlig ud fra et dyrevelfærdssynspunkt haster med at forelægge disse forslag?
I de seneste år er der imidlertid udviklet metoder til bedøvelse af fjerkræ med gas, som fører til en bedre kvalitet i slutproduktet og til en bedre garanti for dyrevelfærden. Nogle af disse metoder bygger på to forskningsprojekter, som EU har finansieret, nemlig AIR 3 Project CT94-0885 og VOLAIR EU 113711. 1. Kan Kommissionen bekræfte, at bedøvelse af fjerkræ med gas kan føre til bedre resultater for både produktkvalitet og dyrevelfærd end vandbadsmetoden? 2. Kan Kommissionen oplyse, hvornår den vil opfylde bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra b) og c), hvori det er fastsat, at Kommissionen senest den 31. december 1995 forelægger nærmere forslag om bl.a. bedøvelse af dyr med gas? 3. Er Kommissionen enig i, at det ud fra et økonomisk synspunkt, men navnlig ud fra et dyrevelfærdssynspunkt haster med at forelægge disse forslag?
Svaret kom den 20. januar 1999: I juni 1998 afgav Den Videnskabelige Komité for Dyrs Sundhed og Trivsel en rapport om anvendelsen af blandinger af kulsyre, ilt og nitrogen til bedøvelse eller aflivning af fjerkræ(1). Rapporten viste, at sammenlignet med elektricitet kan anvendelsen af en kombination af disse gasser forbedre kødkvaliteten og dyrevelfærden. På grundlag af holdningen i Den Videnskabelige Veterinærkomité er Kommissionen ved at forberede et forslag vedrørende bedøvelse og aflivning af dyr. Forslaget forventes fremsat i nær fremtid.
– På trods af dette svar, og mange tilsvarende oplysninger, har Danmark ikke ændret holdning til den bedøvelsesmetode som vi bruger i her i landet.
I EU’s forordning 1099 finder man følgende tekst:
Følgende fastholdelsesmetoder er forbudt:
Følgende fastholdelsesmetoder er forbudt:
a) ophængning eller ophejsning af dyr, der er ved bevidsthed
b) mekanisk fastlåsning eller sammenbinding af dyrs ben eller
fødder
– umiddelbart kunne dette lyde positivt, men læser man videre ser man at:
Litra a) og b) finder dog ikke anvendelse på slagtebøjler til
Litra a) og b) finder dog ikke anvendelse på slagtebøjler til
fjerkræ.
EU’s forordning Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet
Vi har tidligere skrevet om Fødevarestyrelsens forholdtil halalkød i en artikel i Ekstrabladet.Men ekstrabladet har desværre valgt at slette mange af de halal-kritiske artikler.
Skriftlig forespørgsel af Jan Mulder (ELDR) til Kommissionen fra den 7. december 1998
Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischle:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-1998-3694&language=DA&fbclid=IwAR2jcrW1-39bCd9N3uvmejhqMJu0M6ixDZ-Ua9L8_GwtaxQdun4wPc6wIe4#def1
http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-1998-3694&language=DA&fbclid=IwAR2jcrW1-39bCd9N3uvmejhqMJu0M6ixDZ-Ua9L8_GwtaxQdun4wPc6wIe4#def1