Fødevarestyrelsen taler med to tunger

Skrevet af Christel Gall (DF)

Vi har ofte følelsen af at staten, og herunder selvfølgelig fødevareorganisationer og Fødevarestyrelsen, arbejder for udbredelsen af halalslagtning i Danmark. Læs nedenstående og døm selv.

 

Christel Gall (DF) har stillet følgende spørgsmål til Fødevarestyrelsen:
Jeg har et spørgsmål vedrørende mærkningen ”Halalslagtet kød” I skriver i et tidligere brev at det er tilladt at bruge mærkningen ”Halalslagtet kød” uden at være registreret ved en halalorganisation, I skriver samtidig at det er et krav at den person der foretager slagtningen, skal være ”en godkendt person til at foretage halal-slagtning” Senere i samme brev skriver I at ”den godkendte halalslagter….” Jeg vil gerne høre om kriterierne for at blive en godkendt halalslagter.
1. Skal han være sunni- eller shiamuslim?

2. Skal han være tilknyttet en bestemt moske?
3. Er det et krav at han er muslim?
4. Findes der på uddannelsesstederne en deluddannelse, hvor man også lærer denne form for slagtning er derved får en godkendelse?
Jeg læser i Koranen at kødet er godkendt hvis det er slagtet af en muslim, eller en af ”Bogens folk” som jo omfatter Kristne og Jøder.

Tak for Jeres tålmodighed med mig.

Svaret fra Fødevarestyrelsen lyder:
Kære Christel Gall
Tak for din henvendelse. Du kan se reglerne for rituel slagtning her:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Rituel-slagtning.aspx


Mærkningsreglerne for fødevarer er reguleret på EU-plan, og medlemsstaterne har i fællesskab besluttet, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske på en fødevare, som markedsføres indenfor EU. Mærkning af kød med slagtemetode er ikke en af de obligatoriske oplysninger, men man kan som producent frivilligt vælge at mærke med slagtemetode.

Vi har ikke kendskab til, hvilke krav der er fra religiøs side til at blive godkendt som halalslagter, men fokuserer på slagtemetoden.

 

Med venlig hilsen
Solveig Wetlesen
Kunderådgiver l Kommunikation & Kunder

Christel Gall har efterfølgende uddybet spørgsmålet yderligere, da det ikke helt hænger sammen med andre steder hvor Fødevarestyrelsen nævner at en halalslagtning skal være udført af en godkendt halalslagter. Det er denne formulering der undrer os. Bemærk den linje der er fremhævet i svaret fra Fødevarestyrelsen. Lad os prøve at kigge på et tidligere svar fra samme kunderådgiver (Svaret er fra før den nye lov der forbyder slagtning uden bedøvelse trådte i kraft):

Kære XXXXXX
Sålænge der er tale om religiøse slagtninger, der ikke kræver at dyret aflives uden forudgående bedøvelse, kan disse foretages uden at der fra myndigheds side skal foretages særlig godkendelse eller kontrol heraf. Altså eks. muslimsk slagteritus, der kan foretages med forudgående bedøvelse med de metoder, der er tilladt i henhold til dansk lovgivning (
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=2649).

Der er i regelsættet ikke krav om at disse slagtninger skal mærkes særskilt. Derfor såfremt virksomheden mærker med dette som en anprisning af varen, skal denne anprisning være dokumenterert.

Det er altså anprisningen ved mærkningen,der kontrolleres og ikke selve slagtemetoden.. Der er således ikke tale om at FVST godkender halalmærket, men FVST kontrollerer anvendelsen af mærket som en anprisning af varen..

 

Der kræves ikke særskilt tilladelse til religiøse slagtninger,eks. halalslagtning, sålænge disse slagtninger foregår med forudgående forbedøvelse i henhold til de gældende regler.Derfor har FVST ikke oversigter over hvilke slagterier,,der foretager en sådan religiøs slagtning. Oplysninger herom kan formentlig fås ved henvendelse til de respektive trossamfund.

 

Venlig hilsen
Solveig Wetlesen
Kunderådgivningen
Man kan vist uden at overdrive påstå at Fødevarestyrelsen modsiger sig selv.
Samme Solveig Wetlesen fra Kunderådgivningen har heller ikke problemer med at omgå sandheden lemfældigt “i sagens tjeneste”. I ovenstående mail skriver hun “Der er i regelsættet ikke krav om at disse slagtninger skal mærkes særskilt.”, men i en mail til et andet medlem på siden svarer hun:
Kære XXXX
Hvis kødet er rituelt slagtet, vil det være mærket. Da alle dyr i Danmark skal bedøves, foregår det rituelle ved, at der bedes bønner. Du kan undgå kødet ved at se efter mærkningen.
Venlig hilsen
Solveig Wetlesen
Kunderådgivningen

Fakta om halalkød

Debatten om halalkød har bølget frem og tilbage i mange år. Slagterier og fødevare-organisationer har gentagne gange påstået at der intet galt er med dansk halalkød. Budskabet fra Landbrug & Fødevarer, slagteriorganisationerne og Dyrenes beskyttelse havde virket mere oprigtigt, hvis det ikke havde været omgærdet af en del hemmeligheder og at flere lovændringer har været nødvendige, for at ændre de procedurer som organisationerne ellers i mange år havde påstået var helt problemfri.

Vi prøver at gå emnet igennem i detaljer, med links til at underbyggede de forskellige sider af emnet. Vi holder os til halalslagtet kød, da det jo siden 2014 har været forbudt at foretage den jødiske schæchtning i Danmark. Men vi vil gerne understrege, at vi arbejder på at afdække hvor stor en del af importeret kød i danske kølediske, der stammer fra den del af kreaturer der er schæchtet, men hvor kødet ikke er kosher.

Slagtemetode.


Her bliver vi først nødt til at dele dette afsnit op i to. I Danmark halalslagter man med en slags bedøvelse før halssnittet – kaldet semihalalslagtning, men meget af det importerede kød er slagtet helt uden bedøvelse. Det kalder vi ægte halalslagtning.
Det er hævet over enhver tvivl, at slagtning uden bedøvelse er dyremishandling. Også selv om imamer prædiker andet.
Ægte halalslagtning.
Det er hævet over enhver tvivl, at slagtning uden bedøvelse er dyremishandling. Også selv om imamer prædiker andet. De rapporter muslimer påstår at have, som skulle retfærdiggøre slagtning uden bedøvelse, er blevet afvist flere gange af moderne veterinærer, senest af Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Slagtning helt uden bedøvelse, uanset om man kalder det halal eller schæchtning er heldigvis forbudt i Danmark nu. Men rigtigt mange forbrugere er ikke klar over, at det kød man finder i køledisken kan være slagtet på denne barbariske måde. Her taler vi ikke kun om kød fra Sydafrika, eller Sydamerika. Kød fra England og mange andre europæiske lande slagtes også helt uden bedøvelse, og dette kød er oftest ikke mærket med at det er halalslagtet. Muslimske og Jødiske organisationer ønsker at vi genindfører denne barbariske slagtemetode. Så ved at købe det danske semihalalslagtede kød, støtter du inddirekte de organisationer der arbejder på at genindføre halalslagtning uden bedøvelse i Danmark.
Ved at købe det danske semihalalslagtede kød, støtter du inddirekte de organisationer der arbejder på at genindføre halalslagtning uden bedøvelse i Danmark.
Semihalal (Dansk halal)

Danske fødevareproducenter, har sammen med fødevareorganisationerne i mange år sagt, at der absolut intet problem var med halalslagtning i Danmark. Vi har i mange år gjort opmærksom på at der er store problemer med semihalalslagtning, især pga. den metode man bedøver kreaturer på. Vi har lavet en note om emnet tidligere. Bedøvelsesmetoden har alt for stor fejlmargen, som den veterinære rapport fra EU også slog fast. For mange dyr vågnede op under selve slagtningen og nogle halalslagterier brugte cashknockeren gentagne gang på samme dyr, med store lidelser for dyrene til følge. Selv om de ovennævnte organisationer påstod at alt var i skønneste orden, ændrede man alligevel Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr. Man valgte endda at gå baglæns i forhold til dyrevelfærd. Hvor man hidtil har haft den holdning at man skal undgå at fiksere dyr i forbindelse med slagtning, er det nu et krav for at halalslagte at dyrene fikseres. Så argumentet med at man fravælger halalslagtet kød af hensyn til dyrevelfærd, er stadigt validt – Om ikke andet, skal man jo være opmærksom på at hvis man køber dansk halalkød, støtter man op om en organisation der arbejder på at indføre den ægte halal i Danmark, og så kan man vel næppe påstå at man har tænker på dyrevelfærd.

Fjerkræ
Kyllinger semihalalslagtes også i Danmark. Slagterierne og fødevareorganisationerne vil gerne have os til at tro, at alt fjerkræ stort set er halalslagtet i Danmark. Sandheden er en anden. Flere og flere kyllinger i Danmark er ikke halalslagtet. Desuden er Danmarks eksport af halalslagtede kyllinger faldet, mens importen af ikke-halalslagtede kyllinger er steget.
Også her melder fødevareorganisationer og slagterier ud, at der absolut ingen problemer er i denne slagtemetode. Sandheden er dog en anden. Halalorganisationernes krav om bedøvelsesmetoder fastholder den danske fjerkræproduktion i forældede bedøvelsesmetoder. Det er samtidig lidt underholdende at læse på Islamisk Kulturcenters facebookside, at mange muslimer slet ikke anerkender den danske semihalalslagtning som værende halal.
Halalorganisationernes krav om bedøvelsesmetoder fastholder den danske fjerkræproduktion i forældede bedøvelsesmetoder.
Halalgebyrer.
Det er nok det mest uigennemskuelige emne i denne debat. Alene det, at halal-organisationerne er fritaget for at aflægge regnskab og betale moms og skat virker underligt på alle andre der driver forretning i Danmark. Vi spurgte den tidligere Fødevareminister om halalgebyrernes størrelse. Han sendte spørgsmålet videre til Fødevarestyrelsen, som efter en del overvejen, meddelte os, at beløbet var hemmeligt “af konkurrencehensyn” De beløb som firmaer oplyser er lidt flydende. Rose fortæller at de, alt inkl. ikke betaler mere end en krone pr. ton kyllingekød. Danpo og Danish Crown er stort set enige om at de bruger ca. 100.000 kr om året, men ønsker dog ikke at uddybe eller dokumentere dette yderligere. Hvorimod Hanegal oplyser at de halalkrav de blev mødt med, var alt for høje til dem, og at Hanegal derfor afviste halalorganisationerne: “ Dette certifikat koster penge og beløbene kan være meget store, men er forskellige fra organisation til organisation og fra land til land. Det fjerkræ slagteri som Hanegal samarbejder med vedr. kyllingekød er blevet mødt med meget høje krav til betaling af halal-certifikat. Desuden ønsker den muslimske organisation, at der skal forefindes særskilte certifikater på de enkelte udskæringer. Det ønsker Hanegal ikke at betale for” Meddeler Hanegal på deres hjemmeside.
Billedet er manipuleret. Men som teksten siger kan man forvente at de 90% der ikke er økologiske, alle er halalslagtet.
Det religiøse aspekt.
Du kan se en uddybning af emnet her.
Om kristne bør spise halalkød er en debat som virkelig kan få sindene i kog. En præst har i et læserbrev uddybet hvorfor kristne ikke bør spise halalkød. Men andre præster har sagt at det må vi godt spise. Debatten er lidt underlig. Man vil til enhver tid respektere en muslims ønske om at fravælge svinekød – uden diskussion. Men hvis en kristen hævder at det er imod hans overbevisning at spise halalkød/offerkød skal hans holdning straks debatteres. Hvorfor ikke bare respektere at der er kristne, sikher og andre der ikke spiser halalkød? Andre henviser til Grundloven: § 68 Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. ….Og mener derfor at halalafgifter strider mod grundloven, da meget af det kød man spiser er halalslagtet uden at det er mærket, og man derved ikke kan undgå at betale halalafgifter.
For sandheden, som man ellers har prøvet at skjule i mange år, er, at rituelt slagtet kød er forurenet.
Risiko for forurenet kød.
“At der er bedt en bøn over det, forurener jo ikke kødet. «, siger Flemming Thune-Stephensen, chefkonsulent og dyrelæge i Landbrug og Fødevarer” Man kunne formode at der er tale om en intern joke, når en repræsentant for Landbrug & Fødevarer, som samtidig er uddannet dyrlæge udtaler dette. For sandheden, som man ellers har prøvet at skjule i mange år, er, at rituelt slagtet kød er forurenet. Slagtemetoden er så dårlig at man må skære kød fra, pga. faren for kontaminering og sende det fraskårne til destruktion. Dette har Landbrug & Fødevarer indrømmet. Landbrug & Fødevarer ønskede en åben debat om emnet, men da vi prøvede at afkræve dem svar for det afskårne kød, valgte de at undlade at svare. I forordning 853 fra EU bliver det slået fast, at slagtning med tværlagt halssnit er forbudt på grund af faren for kontaminering af kødet – medmindre man kalder det halalslagtning/rituel slagtning