Udbredelsen af halalvarer i Thailand

En interessant artikel fra 2014 beskriver problemer mellem buddhister og muslimer. Artiklen beskriver sammenstød i bl.a. Sri Lanka og Burma, men man ser også mange angreb i det sydlige Thailand.

»Hvis vi er svage, vil vores land blive muslimsk« Citat fra den burmesiske munk Ashin Wirathu

Ifølge antropolog Mikael Gravers fra Aarhus Universitet, er modstanden begrundet i en forestilling om, at muslimer føder flere børn end buddhister, og at muslimer med deres egne regler om bl.a. halalslagtet kød fjerner forretningsgrundlaget for mange buddhister.

»Der er opstået et billede af, at buddhismen er trængt, og at de er truet på deres religion, identitet, økonomi og nationalitet«, siger Mikael Gravers.

På mange måder, kan man bruge Thailand som et eksempel for hvordan halaludbredelsen kommer til at ske i andre lande,som i Danmark f.eks.

Ser man på udbredelsen af netop halalvarer i Thailand, er der ingen tvivl om at markedet er ved at blive dominerende. Det giver de oprindelige thailandske producenter, der ikke indordner sig under de muslimske produktionsmetoder, og ikke mindst de muslimske afgifter et stort problem. Indførelsen af halalvarer foregår langt mere åbenlyst end i Danmark. I Danmark skjuler producenterne at varer er halalcertificeret. I Thailand er der mærke på alt.
I Thailand lægger man ikke skjul på at vand, salt, cola, Yoghurt, sukker, ris -ja faktisk majoriteten af fødevarer, og endda også hele restauranter, hoteller og rejseselskaber er halalcertificeret.

Man bliver forbavset over at stort set alt, fra drikkevand til rejsebureauer er halalcertificeret i Thailand.

I den kendte by Ao Nang, i Krabi provinsen, har halaludbredelsen også gjort sit indtog de sidste 20 år. Man er endda gået så vidt at have en del af hovedgaden gennem byen halalcertificeret. Dvs at samtlige forretninger i den del af turistgaden har underlagt sig de muslimske regler.

En del af hovedgaden/turistgaden gennem Ao Nang er blevet skiltet som “Aonang muslim street”

Man ser også forretninger det skilter med at selve forretningen er halalcertificeret. Dvs at forretningen må være underlagt kontrol for at sikre at den følger de muslimske forskrifter, herunder selvfølgelig at samtlige ansatte er rettroende. Vi kender ordningen fra Singapore, hvor man ikke kun betaler halalafgifter ved produktion, forarbejdning og distribution. I Singapore betaler slagteri, restaurant, ja selv skolekøkkener en afgift som bliver opgjort på hvor store de er, (antal kvm.) og hvor lang tid de har været halalcertificeret.

Forretninger i Ao Nang skilter med at selve forretningen er halalcertificeret.

Så konflikten er forudsigelig. Thailandske buddhister er meget eftergivende…… til et vis punkt. Der er ingen tvivl om at konflikten fra de sydlige provinser som Pattani og Yala vil sprede sig i Thailand. At buddhismen er meget åben og inkluderende overfor andre religioner er måske netop buddhismens svage punkt.
Hvor Buddhister byder andre religioner velkommen, og ikke aktivt gør noget for at påføre andre trosretninger buddhisme, er islam anderledes. Buddhistiske templer er åbne for alle – Men i den store moske i Ao Nang fremhæves det, at alle andre end muslimer IKKE er velkommen i moskeen.

Bemærk den nederste linje. Det er kun muslimer der må komme i moskeen. En stor modsætning til Buddhisternes åbne holdning ved deres templer.


Her advares muslimer om at sko kan indeholde svinelæder, selv om koranen vist ikke foreskriver at muslimer ikke må iklæde sig svinelæder.

Det tiltagende krav om at varer skal være halal ses endda hos skoforretninger. Nogle steder kan man se at de sko der udbydes er garanteret fri for svineprodukter. I andre forretninger advares hvis der er brugt svinelæder til skoene.

https://politiken.dk/magasinet/feature/art5522101/Voldelige-buddhister-angriber-muslimer