Er Fødevarestyrelsens kontrol uvildig?

Vi har alle muligheden for at anmelde en virksomhed til Fødevarestyrelsen, hvis vi har mistanke om at tingene ikke foregår helt efter bogen.

Det er der flere danskere der har gjort, når de har opdaget at restauranter snyder kunderne ved at påstå at de serverer svinekød, typisk skinke eller bacon, for kunderne. Fødevarestyrelsen møder efter anklage op den den anmeldte virksomhed, og undersøger det anmeldte forhold.

Men kan man så forvente at alt derefter er i bedste orden?

Nedenstående tager udgangspunkt i en anmeldelse af “The Burger” i Odense i 2016.

“Men da Christel Gall, medlem af byrådet i Odense Kommune for Dansk Folkeparti, i sommers besøgte restauranten med sin mand og parrets to børn, blev hun slemt skuffet over burgerens indhold.

Det var nemlig kalvebacon, og ikke svinebacon, der peppede smagen af oksekød og bolle op.

Abu Korkmaz fortæller til Lokalavisen Odense, at restauranten altid har brugt kalvebacon, og at det skyldes et hensyn til kvalitet og intet har med religion at gøre.

“Vores kød er almindeligt dansk kød fra danske grossister i god kvalitet. Vi har også halalkød på lager, men det bruger vi kun, når kunderne specifikt efterspørger det,” understreger han.
(Lokalavisen 25 januar 2017)

Ejeren Abu Korkmaz fortæller altså at han ikke serverer halalkød, medmindre kunderne beder om det. Den udtalelse kan godt forvirre lidt, når siden “Want it halal” oplyser at: ” Hos The Burger er alt mad, der bliver serveret, halal, og der sælges ikke alkohol.”, og når man samtidig i kontrolrapporten kan læse at der kun er kontrolleret halal oksekød, hvilket kunne tyde på  at der ikke et alternativ af ikke-halalkød til stede i restauranten. Fødevarestyrelsen har ikke reageret på ejerens udtalelser.

Vi har også halalkød på lager, men det bruger vi kun, når kunderne specifikt efterspørger det

smileyrapporten fra kontrolbesøget kan man læse “Kontrolleret uden anmærkninger: Sporbarhed på Halal oksekød og kalkun bacon.”
– Her undrer det også at Ejeren Abu Korkmaz fortæller at der serveres kalvebacon, men den bacon som Fødevarekontrollen kontrollerede var den noget billigere udgave som stammer fra kalkunkød. Det er dog kalvebacon fødevarestyrelsen kontrollerer ved det efterfølgende kontrolbesøg.

Man kan se at der har været et et kontrolbesøg efterfølgende, hvor “The Burger” bliver kontrolleret for om de har rettet menukortet til “Kalvebacon” (om der helt reelt skulle stå kalkunbacon, har jeg desværre ingen mulighed for at gennemskue). Her får The Burger en storsmilende smiley, og ros for at have rettet forholdet. Efterfølgende (to måneder senere) er der igen kontrolbesøg, efter at The Burger stadig reklamerer på deres webside med Clubsandwich m.m. med bacon. Anmeldelsen viser sig at være berettiget,som det fremgår af kontrolrapporten, og The Burger får en henstilling om at få det forhold rettet. Fødevarekontrollen betragter dog forholdet som bagatelagtigt, og giver derfor The Burger en storsmilende smiley.

Forsvandt halalkødet fra Hvidovre Hospital?

Havde det så en effekt, dengang i 2013, da hele Danmark var i oprør over at høre at Hvidovre hospital aktivt tilvalgte halalkød?

Vi taler jo ikke om et tilvalg, rettet mod det muslimske mindretal på hospitalet. Det der fik danskerne op i det røde felt var at Hvidovre Hospital, tilvalgte halalkød til alle patienter. Hospitalet indrømmede det helt åbent, men hospitalet havde tilsyneladende glemt at underrette en del patienter om dette. Man kunne stadig finde retter med svinekød, men alt oksekød og kylling var halal.

Balladen tvang hospitalet til at ændre praksis, og ikke indkøbe halalkød, så man må jo sige at danskernes harme og protester havde en effekt.

Men vil det så sige at hospitalet i dag ikke serverer halalkød?
Skriver man til hospitalet og spørger er svaret nej – men tjekker man hvilke firmaer man køber kød ved, må det korrekte svar være…. Måske!

Indkøbet bliver foretaget ved de virksomheder som handler med de store “måske halalslagterier” i Danmark, som skare, Danish Crown og Hadsund – “Nordic beef” alle sammen steder der ikke vil indrømme hvor stor en del af deres produktion er halal – De kan heller ikke fortælle hvordan forbrugerne kan finde ud af, om kødet er halal.

Så ja… kritikken sejrede, men morallen tabte igen!

Link til artikel fra billede øverst https://www.hvidovrehospital.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/nyheder2013/Sider/Halal-debatten-er-naaet-til-Hvidovre.aspx

Link til artikel fra billede nederst https://www.dr.dk/nyheder/indland/antiislamister-i-protest-over-halalslagtet-koed