Ved du hvad “Halalcertificeret” betyder?

Begrebet ” halalcertificeret” er det nye modeord i debatten om halalkød. Men ved du hvad begrebet betyder? Og bruger du det rigtigt? Halal, halalcertificeret, halalgodkendt, halalslagtet…. er det ikke det samme? Nej. Der er en betydelig forskel i begreberne, som mange slet ikke er klar over.


Halalcertificeret
Lad os starte med halalcertificeret. Begrebet indebærer, at der er udstedt et certifikat på den omtalte vare. I vores interesseområde – kødet, er det ikke nok at kødet er halalslagtet. Der skal være betalt, og udstedt et certifikat på den vare (det parti), der betegnes som halalcertificeret. Der er mindst fire organisationer, der udsteder halalcertifikater i Danmark, men når vi taler om kød, er der reelt kun to danske organisationer der certificerer. Det er Islamisk Kulturcenter (IKC) på Horsebakken, og så er det Muslim World League (MWL).
Inden eksport af et parti slagtekroppe udfyldes der et Halal-eksportcertifikat, som dækker partiet, og certifikatet underskrives af slagteriets Halal-slagter. Dette fremsendes herefter til islamisk Kulturcenter i København, hvor imamen underskriver og stempler eksportcertifikatet, som efter returnering til virksomheden kan anvendes i forbindelse med eksport. Såfremt slagteriet af logistiske årsager har behov for det, kan slagteriet dog – efter særlig aftale med imamen – få et begrænset antal underskrevne og stemplede certifikater ad gangen.
Ved eksport til Saudi Arabien er proceduren som beskrevet ovenfor, idet alle Halal-eksportcertifikater dog skal indsendes til underskrift og stempling hos Muslim World League, i stedet for hos Islamisk Kulturcenter.
Halalcertificering af kød bruger man i Danmark altså kun til eksport. Det er muligt, at der er danske halalslagtere, altså forretninger der ønsker disse certifikater, men det er ikke noget vi er bekendt med.
Certificering af andet end kød, sker ved en godkendelse af en vare, uanset kvantum, og en årlig afgift pr. vare. Ved kød gælder certifikater for en sending – og en sending kan være op til 25 ton. Disse certifikater koster 900-1100 kr.
Certifikater i Danmark for andet end kød koster en årlig afgift på 7000 kr. En halalcertificering vil normalt udstedes til et bestemt produkt eller i visse tilfælde for flere produkter eller virksomhedens produktionsform. Det vil være en betingelse for halal-mærkning, at de ingredienser, der bruges i varen, er halal-certificerede af en af halal-organisationen kendt auditør. Hvis virksomheden fremstiller flere forskellige produkter, vil hvert enkelt produkt kræve en særskilt certificering,

At kødet er halalslagtet, er jo bestemt ikke ensbetydende med, at det er halal eller halalcertificeret.


Halalgodkendt
– Et lidt mere usikkert begreb, og bruges primært mellem slagteri og forhandler. Hvis en dansk slagterforretning siger, at de ønsker halalgodkendt kød, mener de at de vil være sikre på, at det er slagtet af en muslim efter muslimsk ritus. Mange slagterier er kendt for at levere dette kød. Oprindeligt var det Mogens Nielsen (I dag Suså kød), som stod for det efter de overtog kunderne fra det nedlagte NV-OX, som var et slagteri der havde den modbydelige kastemaskine til at slagte kreaturer uden bedøvelse. Dette er dog heldivis forbudt i Danmark, så i dag er det semihalal vi taler om – altså med en form for bedøvelse, dog desværre ikke boltpistolen, som eller er kendt for at være mest pålidelig.
Ved et halalgodkendt slagteri betaler DU årlige eftersyn 7000 kr. pr. besøg samt nogle følgeomkostninger. Slagteriet (du) betaler og for en imam (Man har ændret betegnelsen til “Supervisor) som skal være udpeget af IKC.

Halal
En vare er halal, når muslimer må spise den. F.eks er vand halal. Men er man lidt mere mistroisk (radikal) over for os vantro, så kræver man et bevis for at dette vand ikke er blevet tilsat noget der ikke er halal, som f.eks spiritus. Derfor kan vand også være halalcertificeret. Det samme gælder grøntsager. Plukker en muslim grøntsagen i haven, er der intet problem, men har den været forarbejdet af vantro, kræver mange muslimer at den er halalcertificeret. Dvs at der har været muslimsk kontrol på virksomheden, og løbende er muslimsk inspektion af virksomheden der forarbejder, og pakker, og i nogle tilfælde endda også af virksomheden der transporterer, papiret varen er pakket ind i såvel som trykfarven etiketten er trykt med. Kølehuset der opbevarer fødevarer skal selvfølgelig også godkendes. Taler man om mad, kan en bøf sagtens stamme fra et halalcertificeret parti kød, men er den stegt på en pande hvor ikke halal-varer har været stegt, er den ikke halal. Det kan for nogle muslimers vedkommende også gælde hvis det ikke er en muslim, der har tilberedt maden.

Du kender sikkert det lillebitte, sorte mærke bag på kyllinger fra Danpo og Rose. Dette mærke fortæller at varen er halalgodkendt, men ikke halalcertificeret. Begge slagterier udtaler at de udsteder omkring 100 halalcertifikater årligt, og at disse udelukkende er til eksport.

Så spørger du en slagter – eller Danish Crown for den sags skyld, om du kan få kød, der ikke er halalcertificeret, så vil de, med god samvittighed, sælge dig halalslagtet kød. Faktisk vil halalslagterne i Danmark klappe i hænderne af de folk som kræver ikk-halalcertificeret kød. Det fjerner fokus på mængden af halalslagtet kød.

Halalslagtet
Også her har vi to udgaver. Importkød kan være slagtet helt uden bedøvelse. I Danmark kræver loven dog, at man bruger en nedsat form for bedøvelse. Disse bedøvelsesmetoder er faktisk ikke godkendt i EU’s forordning, men i den danske lovgivning har man givet dispensation til disse metoder når det drejer sig om halalslagtning. Men at kødet er halalslagtet, er jo bestemt ikke ensbetydende med, at det er halal eller halalcertificeret. Så spørger du en slagter – eller Danish Crown for den sags skyld – om du kan få kød, der ikke er halalcertificeret, så vil de, med god samvittighed, sælge dig halalslagtet kød.
Desuden vil der være dyr hvor bedøvelsen ikke virker tilstrækkeligt, så dyret vågner op under slagtningen. Disse dyr skydes med den penetrerende boltpistol, og derefter er dyret/kødet ikke halal, og bliver derfor solgt som ikke-halalgodkendt.

Fakta om halalslagtet kød https://www.facebook.com/notes/nej-tak-til-halalk%C3%B8d/v%C3%A6rd-at-vide-om-halalk%C3%B8d/1402295306510445/

Halalbedøvelse af kreaturer øger risiko for at dyr vågner under slagtning: https://issuu.com/florencebergeaud-blackler/docs/veterinary-concerns

https://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article4050627.ece

Halalbedøvelser er forbudt, medmindre det er halalslagtning pga større risiko for fejlbedøvelse: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R1099&from=DA

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161815

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *